Fontaines D.C. annoncerer deres første album på XL Recordings – ROMANCE ude d. 23/8

 

I dag kan Fontaines D.C. annoncere deres længeventede, fjerde album ROMANCE, der udkommer d. 23. august 2024 på XL Recordings / Playground Music. ROMANCE er bandets første album med producer James Ford, og er uden tvivl deres mest opfindsomme og mest sonisk-udforskende til dato.
Albummet bygger videre på succesen af det anmelderroste album Skinty Fia fra 2022, der lå nummer 1 på den britiske og irske album chart, og som blev honoreret med prisen ’International Group of the Year’ til BRIT Awards 2023.
 
Sammen med albumannonceringen udkommer førstesinglen ’Starburster’, en sang inspireret af et angstanfald forsanger Grian Chatten gennemgik en dag på St Pancras Station i London. Sangen bliver, som et symbol herpå, indimellem punkteret af nogle vildtlevende indåndinger. Sangens pulserende beat og den ubønhørlige lyrik etablerer selvdestruktion som en fantasi, før man i et kort øjeblik rammes af en klarhed når trommer stopper og Chatten bevæger sig fra en spyttende, næsten rappende sangfacon til en nærmest drømmende og fyldig baryton.
’Starburster’ kommer med en musikvideo instrueret af Aube Perrie (Megan Thee Stallion, Harry Styles, The Hives), der kan ses her.
 
ROMANCE er Fontaines D.C.s mest ambitiøse og ekspansive album, med dets 11 sange, der er kulminationen af et hav af idéer filtreret gennem Grian Chatten (vokal), Carlos O’Connell (guitar), Conor Curley (guitar), Conor Deegan (bas) og Tom Coll (trommer), siden de udgav Skinty Fia i 2022.
Idéerne blev tydeligere og mere håndgribelige for bandet mens de var på turné i USA og Mexico med Arctic Monkeys, hvor de på tværs delte musik og artister, der inspirerer dem: Attituden og æstetikken hos artister som Shygirl og Sega Bodega, de soniske paletter fra hiphop og heavy metal som fundet hos Mos Def, A$AP Ferg, OutKast og Korn.
 
Men Fontaines D.C. har også brugt tid hver for sig på at finde hver deres visioner for hvordan bandets fremtidige lyd skal lyde og bevæge sig hen: O’Connel tog til Castile-La Mancha i Spanien og er senere blevet far, mens Chatten har brugt tid i LA og Deegan i Paris. Rødderne er dog stadig i London.
 
Efter at have afsluttet deres US arenaturné i efteråret 2023, har bandet brugt en måned på at skrive sammen igen, tre uger på pre-produktion i et studie i det nordlige London samt en måned på et chateau tæt på Paris, hvor de sov imellem studieudstyr og for alvor blev ”i et” med processen – og ikke mindst det kommende album.
 
Om albummets titel fortæller Conor Deegan:
We’ve always had this sense of idealism and romanceEach album gets further away from observing that through the lens of Ireland, as directly as (Mercury Prize-nominated debut) Dogrel. The second album (the GRAMMY-nominated A Hero’s Death) is about that detachment, and the third (Skinty Fia) is about Irishness dislocated in the diaspora. Now we look to where and what else there is to be romantic about.”
 
ROMANCE tracklist
1. Romance
2. Starburster
3. Here’s The Thing
4. Desire
5. In The Modern World
6. Bug
7. Motorcycle Boy
8. Sundowner
9. Horseness is the Whatness
10. Death Kink
11. Favourite
 

 Fontaines D.C. 
Web  I Twitter I Instagram I Facebook 

 
Julier Bugge