Søn byder foråret velkommen på ny single, ’Forårsdage’, fra kommende EP

 

‘Forårsdage’ er den første single siden Søns tredje og anmelderroste album Solstorm fra 2023. Singlen er samtidigt den første single fra en kommende EP af samme navn.
 
På Solstorm lukkede Søn for første gang mørket ind, og på dagen, hvor forårslyset igen vinder frem, lyder kvintetten mere melankolsk end nogensinde.
 
“Det skulle have været vores dage”, det skulle have været nu vi slap os selv fri. Men i forårets varme og dufte spirer erkendelsen af, at det ikke sker. Selvom lyset udadtil vokser, er mørket inde i os det samme.
 
'Forårsdage' er en sang om forventninger, der brister sammen med knopperne på træerne. Om at føle sig trist i foråret og tænke på alt det, som ikke skete. Om at være omgivet af smilende mennesker i t-shirts og solbriller, blege i den første forårssol, som i stedet for at smitte med deres glæde, bare forstærker den melankoli, man går rundt med.

Lyt til sangen her

Søn
Instagram I Facebook

 
Julier Bugge