De Danske Hyrder

Bag det usædvanlige navn, der i øvrigt stammer fra en gammel græsk drukvise, banker fire passionerede og unikke hjerter for dansksproget rap, fællesskab og god gammeldags historiefortælling.

”DDH! DDH! DDH!” - har gennem de sidste 10 år gjaldet på sommerens festivaler, når DDH – De Danske Hyrder - har skabt fester til deres koncerter fyldt med glæde og sammenhold.

10 år, +80 millioner streams, millioner af YouTube video visninger, utallige koncerter i Danmark. Alt sammen skabt af en gruppe venner, der fandt sammen i musikken og venskabet for 10 år siden - forfinet år efter år med nye sange og nye betragtninger. Delt med Danmark. Sammen om Hyrdementaliteten.

"Hyrdementalitet er udgangspunktet i vores liv. Det er vores guide til livet, kærligheden, venskab og sociale stunder – sammen med vennerne, er det opskriften på det gode liv."