Rasmus Walter udgiver ny single, og annoncerer samtidig det kommende album Glem Alt Om Igår

 

Den danske sanger og sangskriver, Rasmus Walter, udgiver nu sin nyeste single, ’De Sidste Elskende’, der er nyeste smagsprøve fra hans nye album, Glem Alt Om I Går, som man kan se frem til at få i hænderne den 24. maj. Albummet udkommer på Playground Music.

De Sidste Elskende’ markerer en fortsættelse af det frugtbare samarbejde mellem Rasmus Walter, Lasse Boeman og Lasse Baunkilde, som første gang blev etableret tilbage i 2022 med ’Nyt Lys’. Denne trio har igen slået deres kreative kræfter sammen for at skabe en sang, der ikke blot fanger essensen af deres musikalske synergi, men også dykker dybt ind i tematikker om kærlighed, håb og forbindelse i en tid, der synes mere fragmenteret end nogensinde.

Rasmus Walter udtaler om singlen: "’De Sidste Elskende’ handler om at give sig hen og give slip. At glemme alt om tid og sted og at være fuldstændig opslugt af et andet menneske og bare kaste sig ud i det, uden bagtanke eller forbehold.”    

Lyt til sangen her

Rasmus Walter
Instagram I Facebook

 
Julier Bugge