Bob Moses vender tilbage med annoncering af ny udgivelse – titelsangen ’Desire’ ude nu

 
ee5d4ec4-9301-42bc-8ba3-65b1e9b79063.jpg

Bob Moses, der består af Tom Howie og Jimmy Vallance, kan i dag annoncerer deres næste udgivelse: et koncept-album tiltænkt klubben og dansegulvet. Desire, der består af seks nye sange, er et kærlighedsbrev til den digitale tidsalder. Albummet udkommer d. 28. august 2020 på Domino Recordings / Playground Music i Norden. 
 
Titelsangen ’Desire’ er lavet i samarbejde med den Grammy-nominerede elektroniske artist ZHU, og udkommer i dag med en tilhørende interaktiv video, instrueret af Owen Brown, med animation lavet af Airplan Studio. Med et enkelt klik på musen, kan videoens seer skifte mellem to verdener af ’fornøjelse’ og ’smerte’, hvor man blandt andet kan manipulerer et slående hjerte til at sætte i brand, en læbestift kan forvandles til en patron, og glæde kan blive til fortvivlelse.
 
Prøv selv den interaktive video og lyt til ’Desire’ her.
 
Efter at have udgivet deres andet album Battle Lines i 2018, et album med fokus på en mere stram og traditionel sangstruktur, og efter at have turneret verden rundt med fuldt band, kunne Bob Moses drage ud på en europæisk klubturné med deres originale setup, bestående blot af duoen selv. Denne tour blev en form for inspiration til deres kommende udgivelse.
“It was great being back in that environment and feeling the communal energy,” siger Vallance.
“We wanted to make something that was continuously mixed, something that would take the listener on a journey and replicate that feeling we try to create when we’re playing our sets in a club,” fortsætter Howie.
 
For at fejre annonceringen af Desire, vil Bob Moses spille et B2B set med Blacklizt (et projekt af ZHU), som en del af Insomniacs Factory 93 ”Secret Project Livestream”. Se med i morgen, fredag d. 17. juli klokken 01 om natten, og få sat gang i festen, her.
 
Vallance og Howie stiftede Bob Moses i 2012 og blev signet på Domino Recordings to år efter. Deres debutalbum Days Gone By fra 2015 indeholder blandt andet sangen ’Tearing Me Up’, der blev nomineret til to GRAMMYs med et RAC-remix, som vandt prisen for ”Best Remix Recording (Non-Classical)”. Duoen er flere gange blevet udnævnt af Resident Advisor som ”Best Live Act”, og med Battle Lines fra 2018 har bandet både kunnet skrive en optræden hos Ellen Degeneres samt en udnævnelse af Billboard som en af de ”Best Electronic Albums of 2018”, på CV’et. Efter Battle Lines har Bob Moses både udgivet Battle Lines (Remixed), der indeholder remixes fra artister som Hayden James, Jamie Jones og Cassian, såvel som Unlugged, en akustisk EP med sange fra Battle Lines og andet repetoire.

Desire trackliste:
1. “Love We Found”
2. “The Blame”
3. “Desire” with Zhu
4. “Hold Me Up”
5. “Outlier”
6. “Ordinary Day”    

Bob Moses socials
Website | Facebook | Instagram | Twitter

 
Tim Schikan