D. 2/6 er Beach Fossils tilbage med det nye album Bunny

 

I dag kan Beach Fossils løfte sløret for Bunny, deres første studiealbum siden 2017, der udkommer d. 2. juni på Bayonet / Playground Music.
Som første smagsprøve kan man i dag høre førstesinglen ’Don’t Fade Away’ og se den dertilhørende musikvideo her.
 
Gennem de seneste femten år har Beach Fossils gjort sig fortjent til at være et af de mest definitive bands på New Yorks undergrundsscene. De har konstant formået at opbygge og gro deres fanskare og er gået fra at være DIY soloprojekt af Dustin Payseur til at være et indflydelsesrigt drømmepop-band, selvproduceret og selvudgivet. Og Bunny, det tager tråden videre og repræsenterer styrke gennem sårbarhed.
 
“Sharpening their fidelity and dream-pop instincts on every successive release” italesætter meget rammende hvordan Beach Fossils fortsætter med at udvikle deres lyd og trækker på elementer fra melankolien på What a Pleasure EP (2011), de post-punk inspirerede tracks fra Clash the Truth (2013) og de frodige arrangementer på Somersault (2017).
Med inspiration fra musikalske influenter som The Cure, Wire, The Byrds og The Velvet Underground, er Bunny produceret og indspillet af Payseur selv, med mix fra Lars Stalfors (St. Vincent, Soccer Mommy, Lil Peep). “When I wrote the first record, there were no choruses; it was instrumental guitar parts in between verses. This is the first record where I’ve consciously thought about writing a chorus,” fortæller Payseur.  På albummet medvirker resten af bandet: Tommy Davidson (guitar), Jack Doyle Smith (bas) og Anton Hochheim (trommer).
 
Fra gribende ord og modsætninger som et familiemedlems kamp mod kræft og glæden ved at være far, til små betydningsfulde øjeblikke med venner, er det kommende album bandets mest levende, nede på jorden og personlige album til dato. Sangene reflekterer over depression, kærlighed, eventyr, tab, fejltrin, New York City og venskaber der kommer og går.
 
Bunny Tracklist:
1. Sleeping On My Own
2. Run To The Moon
3. Don’t Fade Away
4. (Just Like The) Setting Sun
5. Anything is Anything
6. Dare Me
7. Feel So High
8. Tough Love
9. Seconds
10. Numb
11. Waterfall

 
Julier Bugge