Ny single fra den koncertaktuelle københavnske sekstet Cody
”Sangen er et nostalgisk billede på den tillid og uvidenhed, som ofte fulgte med, da man som barn kørte afsted i bilen med sine forældre. Jeg spurgte aldrig, hvor vi skulle hen, hvorfor eller hvordan… det var bare sådan det var. Beslutningerne lå et andet sted,” fortæller Codys sanger og sangskriver Kaspar Kaae om 'Leave It Up To You'.
”Jeg tog mine høretelefoner på og lyttede til mit yndlingsalbum på min non-skip discman, imens min hånd ud ad vinduet svømmede som en delfin i vinden. Det var de små ting, som var store inde i mig, som jeg forsvandt ud over markerne og ind i min egen verden. Jeg prøvede også at forstå det store billede af verden, men jeg forstod det nok aldrig helt, da interessen lå et mere nært sted.
I virkeligheden synes jeg, at teksten til denne sang findes mere mellem linjerene end i det skrevne…”
Lyt til sangen her.
--
Cody blev dannet i 2008 og består af Kaspar Kaae (vokal), David Fjelstrup (guitar og vokal), Frederik Thybo (violin), Line Felding (cello og vokal), Rasmus Todbjerg (bas, keys og guitar) og Asker Bjørk (trommer).
Bandet debuterede i 2009 med den selvbetitlede Cody EP. Sidenhen er det blevet til fem album og endnu en EP. Bandets seneste album er Win Some fra 2020. 'Leave It Up To You' er bandets anden single i 2025, forud er 'Wish We Were Closer' udgivet.
Cody kan opleves på Lille Vega i København den 11. april 2025.