Current Joys signer med Secretly Canadian og annoncerer nyt album

 
f895bcaf-7060-4279-b906-9687730643da.jpg

Current Joys - bestående af Nick Rattigan - annoncerer i dag sit syvende album Voyager og første udgivelse på Secretly Canadian. Albummet udkommer d. 14. maj på Secretly Canadian / Playground Music.

Nick Rattigan startede Current Joys-projektet tilbage i 2015, et projekt der er opbygget, formet, og indspillet af Rattigan selv. hvor han inden for seks måneder havde udgivet det første album Wild Heart. I 2018 var det sjette(!) fuldlængdealbum A Different Age ude, samtidig med at hans popularitet steg med udsolgte koncerter, europa-turné, og millioner af streams.

På Voyager har Rattigan beskæftiget sig med sentimental rock’n’roll, overlejret med et soundtrack-orkester, der fører det hele sammen. Det er en odysse – en storslået rejse af selvopdagelse spredt over 16 sange, hvor Rattigan lærer nye måder at forstå sine følelser og sin identitet på. 

På albummet har han for en gang skyld forladt sine lo-fi hjemmeindspilninger for at optage med et fuldt band i et rigtigt studie. Men selvom, at hans tilgang til publikum, sangskrivning, og indspilning har udviklet sig, henter Rattigan stadig en stor del af sin inspiration fra filmverden - især fra store filmskabere som Alfred Hitchcock og Lars Von Trier. 

Han bruger nemlig ofte film som springpunkt for sangskrivning, som i førstesinglen ’Amateur’ hvor videoen afspejler hans svaghed for filmiske elementer; klavertungt, med en langsom opbygning af spænding. I den selv-instruerede video ser man Rattigan køre kaotisk i en retro-bil iført et kostume.

Hør 'Amateur' og se den tilhørende video her. 

På Voyager finder vi inspiration fra film, historier fra Rattigans eget liv, inspiration fra crooner-frontmænd som Jeff Buckley, Chris Isaak, og Nick Cave, og ikke mindst den simple, estatiske energi ved at samle en gruppe venner i et studie. Voyager har en intensitet og intimitet, hvor man fornemmer, at man får alt at høre på en og samme tid.


Voyager trackliste
1. Dancer in the Dark
2. American Honey
3. Naked
4. Altered States
5. Breaking the Waves
6. Big Star
7. Amateur
8. Rebecca
9. Shivers
10. Something Real
11. Money Making Machine
12. Voyager pt. 1
13. Calypso
14. The Spirit or the Curse
15. Vagabond
16. Voyager pt. 2
 

Current Joys Socials 
Bandcamp | Instagram | Facebook | Twitter

 
Trine Lysholt