EFTERKLANG annoncerer nyt album - Things We Have In Common udkommer 27. september

 

I marts tog Efterklang hul på et nyt sonisk kapitel med sangen 'Getting Reminders' med Beiruts Zach Condon på trompet. De annoncerede samtidig en stor europæisk turné og seks danske koncerter.
 
I dag følger bandet op med annonceringen af det nye album, Things We Have In Common, som udkommer den 27. september 2024 via City Slang Records, samt den nye single 'Plant' med Mabe Fratti på cello og vokal. Musikvideoen til 'Plant' er instrueret og skabt af Søren Lynggaard og Niels Buhl Hendriksen, der ligesom på musikvideoen til 'Getting Reminders' på kreativ vis fusionerer stills og levende billeder.
 
Se ‘Plant’ musikvideoen her.
 
En cirkel er sluttet
Forsanger Casper Clausen fortæller, at 'Plant' er “en sang dedikeret til at række ud, ud over os selv – til at turde gå ud over vores indre verden og dele os selv og vores sårbarhed med andre, ligesom en plante, der strækker sig efter lyset. Det er en af de første sange, vi skrev til det nye album, og det har været en lang rejse, der startede fra en skitse af vores gamle ven, samarbejdspartner og i sin tid medstifter af Efterklang, pianist og komponist Rune Mølgaard.
 
Den guatemalanske cellist, sanger og komponist Mabe Fratti udtaler om sin medvirken på 'Plant': “Jeg husker tydeligt, hvor utroligt glad jeg var, da jeg overværede sangens udvikling for to år siden på Efterklangs Sommertræf. Sangen er som en brise. Jeg føler, at Caspers klang og min er super venlige over for hinanden!
 
Med udgivelsen af deres nye syvende studiealbum Things We Have in Common slutter Efterklang en cirkel om det, der begyndte med albummet Altid sammen fra 2019 og fortsatte med Windflowers fra 2021. For Efterklang repræsenterer disse albums en rejse mod en modenhed, der i den grad har lært trioen at gravitere mod en enklere, mere inklusiv lyd. De harmoniske spændinger er blidere, og det tonale sprog er mere ligefremt. Mens Altid sammen undersøger det menneskelige fællesskab, berør Windflowersforholdet mellem mennesket og naturen. Det nye album, Things We Have in Common, handler om kollektiv spiritualitet og tilhørsforhold.
 
De finder hjem i musikken
De tre faste bandmedlemmer Mads Brauer, Casper Clausen og Rasmus Stolberg har de sidste 20 år skabt en imponerende kunstnerisk rejse og karriere for Efterklang sammen med et kollektiv af musikere, der samarbejder med bandet på tværs af albums og koncerter. Pianist og komponist Rune Mølgaard forlod Efterklang efter albummet Parades i 2007, men har siden sin afsked kredset om bandet i varierende grad. På det nye album er han medkomponist på syv ud af ni sange.
 
Noget andet optog Mølgaard, da han i sin tid forlod Efterklang. Han havde forelsket sig i en kvinde, som var opvokset i Mormonkirken. I mødet med kirken blev Mølgaards spirituelle side vækket med budskaber om evige familier, himmelske forældre og diskussioner om eksistentielle spørgsmål. Efter to år med besøg i menigheden gik han ind i religionen med krop og sjæl. Med årene fik Rune det sværere og sværere med Mormonkirken og måtte til sidst erkende, at hans tilknytning til kirken var smuldret under vægten af ubesvarede spørgsmål. I 2022 meldte han sig ud af Mormonkirken.
 
Efterklang havde inviteret Mølgaard med i arbejdet på Things We Have In Common, inden han brød med Mormonkirken, men efter bruddet blev deres indbyrdes relation intensiveret. Samtaler fulgte, som i stor grad kom til at præge albummet, som det tog form.
 
Bassist Rasmus Stolberg udtaler om albummets titel: “Mod slutningen af albumprocessen talte vi om tilhørsforhold i forbindelse med Runes rejse, hvordan han ikke længere fandt den følelse i kirken. Vi talte om, hvordan Caspers følelse af at høre til er knyttet til noget nomadisk. Og om at Mads og jeg forbandt det med vores familier.
 
Men de finder alle hjem i musikken, og det gør Rune Mølgaard også.
 
Når vi skriver og spiller musik sammen, værdsættes autenticitet som en bærende værdi, samtidig med at du skal skabe plads til de andre,” siger Rune Mølgaard. “I Efterklang sker det fra et oprigtigt nysgerrigt sted, i en fælles oplevelse af øjeblikket. Det blev et helt terapeutisk forløb for mig.” 
 
Det handler om at overgive sig.
“At finde hinanden og sig selv i de situationer, hvor vi ikke tilhører noget sted eller nogen mennesker. Og samtidig er fælles om dét,” som Casper Clausen formulerer det.
 
Efterklang har fået selskab af en stribe af musikere på det nye album. Udover Rune Mølgaard er den finske trommeslager Tatu Rönkkö, den venezuelanske guitarist Hector Tosta og den guatemalanske cellist og sanger Mabe Fratti alle centrale samarbejdspartnere. Den italienske, prisvindende mixer Francesco Donadello har også sat et markant aftryk, og det samme gælder Sønderjysk Pigekor, der synger med på 'Animated Heart' og 'To A New Day'. Donadello og pigekoret bidrog ligeledes til Piramida tilbage i 2012.
 
Mere info om albummet og efterårets turné kan findes nedenfor eller på efterklang.net.

TRACK LISTING
01) Balancing Stones
02) Plant
03) Getting Reminders
04) Ambulance
05) Leave It All Behind
06) Animated Heart
07) Shelf Break
08) Sentiment
09) To A New Day

EFTERKLANG TURNÉ
May 17: Warsaw, PL – Millennium Docs Against Gravity
Jun 15: Loshult, SE – Efterklangs Sommertræf
Aug 23: Svendborg, DK – Harders Under Himlen
Oct 5: London, UK – Barbican                  
Nov 2: Sønderborg, DK – Alsion
Nov 4: Leipzig, DE – UT Connewitz
Nov 5: Vienna, AT – B72
Nov 6: Prague, CZ – Palac Akropolis
Nov 7: Bielsko-Biała, PL – Cavatina Hall
Nov 8: Berlin, DE – Lido
Nov 13: Odense, DK – Magasinet
Nov 14: Aalborg, DK – Studenterhuset
Nov 15: Aarhus, DK – Voxhall
Nov 16: Copenhagen, DK – Store Vega
05 Dec 5: Vilnius, LV – Kablys
06 Dec 6: Riga, LT – Tu Jau Zini Kur
Dec 7: Tallinn, EE – Paavli Kultuurivabrik
Dec 8: Helsinki, FI – Kuudes Linja
Dec 10: Uppsala, SE – Katalin
Dec 11: Stockholm, SE – Debaser Strand
Dec 12: Oslo, NO – Munch
Dec 13: Göteborg, SE – Skeppet
Dec 14: Malmö, SE – Babel
 
2025
Jan 18: Antwerp, BE – De Singel
Jan 19: Maastricht, NL – Muziekgieterij
Jan 20: Utrecht, NL – Pandora @ TivoliVredenburg
Jan 22: Oberhausen, DE – Ebertbad
Jan 23: Wiesbaden, DE – Kesselhaus
Jan 24: Munich, DE – Strom
Jan 25: Milan, IT – Bellezza
Jan 27: Zurich, CH – Bogen F
Jan 28: Stuttgart, DE – Im Wizermann
Jan 29: Paris, FR – Alhambra
 
Billetter: https://efterklang.net/concerts
 

Efterklang
Instagram I Facebook I Website I Twitter

 
Julier Bugge