Erika de Casier annoncerer nyt album Still - ft. Blood Orange, Shygirl og They Hate Change – ude d. 21/2

 

I dag vender Erika de Casier tilbage med annonceringen af sit længeventede tredje album Still, der udkommer d. 21. februar på 4AD / Playground Music. Samtidig deler hun albummets førstesingle ’Lucky’.
 
’Lucky’ kommer med en tilhørende musikvideo, instrueret af Jesse May Fisher. Videoen har fået den malende titel ”me walking on the beach”, som en hyldest til de YouTube-videoer der gik viralt i de tidlige 00’ere.
 
Se videoen og lyt til ’Lucky’ her
 
Den 33-årige danske sanger, sangskriver og producer har siden udgivelsen af sit debutalbum Essentials i 2019 opbygget en imponerende fanskare, der er vokset støt med udgivelsen af Sensational fra 2021, Erikas første album på 4AD.
Siden har Erika optrådt på nogle af de største festivaler verden over, skrevet sange til popstjerner (NewJeans) og optrådt som gæstevokalist på hypede dance tracks (Muura Masa, Shygirl). Men når det gælder Erika de Casiers nye album, inviterer hun én til at glemme hypen om hende som ”Nordens nye stjerneskud” eller ”kommende Alt-Pop stjerne”. Og efterlade disse tanker ved døren. Hun har måske fået et stort nyt publikum igennem de seneste tre år, og har arbejdet med en masse højprofilerede samarbejdspartnere (Dua Lipa, Blood Orange, Eartheater osv.), men som albummets titel hentyder, er hun stadig den samme, gamle Erika de Casier. Still.
 
Still er et klassisk de Casier album, hvor Erikas idiosynkratiske mix af overdådig electronica og lækker R&B dykker dybere ned i hendes signaturlyd. Erikas sangskrivning er mere kraftfuld og universel end før og hun bruger sine færdigheder som producer, når hun for første gang producerer andres vokaler (They Hate Change, Shygirl, Blood Orange).
På albummet har Erika også inviteret nye samarbejdspartnere ind. Det betyder, at albummet er blevet til i samarbejdet med livemusikere, udover de samples hun har brugt. De nye samarbejdspartnere tæller blandt andet Jonathan Jull Ludvigsen, Carl Emil Johansen, Niels Kirk, Christian Rhode Lindinger, Nick Léon, Kirsten Nyhus Janssen og Tobias Sachse på trommer, synths, guitar bas m.m.



Erika De Casier
Still
1. Right This Way
2. Home Alone
3. Lucky
4. The Princess
5. ice (ft. They Hate Change)
6. Test It
7. ooh
8. Believe It
9. Anxious
10. Ex-Girlfriend (ft. Shygirl)
11. Toxic
12. My Day Off
13. Twice (ft. Blood Orange)
14. Someone

Erika de Casier
Instagram

 
Julier Bugge