Glas – bestående af Lisbet Fritze og Louise Foo – udgiver første single ’Melting Point’

 

Glas er det nye projekt fra Lisbet Fritze og Louise Foo. Og den første single, 'Melting Point' skruer forventningerne helt op til ti fra starten - nummeret er en dybt atmosfærisk, knitrende popperle, der kombinerer rumklangsgennemblødte guitarer, en subtil og klubklar rytmisk puls, samt potente harmonier fra de tos vokalarbejde, der kun er blevet mere insisterende siden de arbejdede sammen sidst.

Efter kun seks år, én EP og to albums,  gik den populære trio Giana Factory i opløsning i 2014, hvorefter medlemmerne fokuserede på at følge deres respektive, akademiske uddannelser til dørs. Sidenhen er  Louise og Lisbet blevet genforenet under deres separate rejser ind i moderskabet, og derigennem grundlagde Glas og fandt både slægtskab og plads til at reflektere og skabe sammen, midt i nyfunden skrøbelighed, usikkerhed og den naturlige angst der også er fulgt med.

Deres debutsingle, 'Melting Point', fanger disse følelser i harmonisk fusion. Efter deres tid sammen i Giana Factory, har Lisbet siden spillet med Anders Trentemøller, som vokalist og guitarist, mens Louise dannede bandet SØSTR sammen med sin søster Sharin Foo fra The Raveonettes.

Ud over deres musikalske virke arbejder Lisbet med arkitektur, mens Louise har sin praksis inden for visuals og lydkunst. Glas symboliserer nu samarbejdet mellem disse to åndsbeslægtede venner.

Sammen komponerer, indspiller og producerer de musik, hvilket fremmer et følsomt samarbejde, hvor den enes sætninger finder fuldendelse hos den anden. Deres musik fungerer som et prisme, med subjektive fragmenter, hvor ærlige, drømmeagtige og gådefulde aspekter af livet eksponeres, og som vil vække vellidt genklang hos de ører, der vil være modtagelige.
 

Lyt til 'Melting Point' her.

Glas
Instagram

 
Julier Bugge