Iron & Wine er klar med første album i syv år – Light Verse er ude d. 26/4

 

D. 26. april 2024 udgiver Iron & Wine sit syvende album Light Verse, på Sub Pop / Playground Music. Det ti numre lange album er produceret af bandets sanger og sangskriver Sam Beam, og er mixet af Dave Way i Waystation og Silent Zoo Studios i Los Angeles. Light Verse er Iron & Wines første fuldlængde-udgivelse i over syv år, og følger op på de Grammy-nominerede Beast Epic fra 2017 og Weed Garden EP fra 2018.
 
På Light Verse omhandler Beams lyrik igen om en serie af fiktive og personlige indblik fra desperate karakterer og overraskende optimister, der både byder på løfter og hjertesorg, tårer og grin, liv og kærlighed.
Det er også Iron & Wines mest legesyge album til dato, med sange født ud af glæden efter tyngden og angsten som man kunne føle under pandemien.
Hvor Beast Epic og Weed Garden gav luft til bekymringerne ved midaldrende skrøbelighed, skifter sangene på Light Verses det ud med fokus på de positive ting som accept kan bringe.   
 
Det musikalske på Light Verse er opbygget af en række dygtige musikere, der hver sætter deres autentiske præg på Beams vision. På albummet medvirker Tyler Chester (keyboard), Sebastian Steinberg (bas), David Garza (guitar), Griffin Goldsmith, Beth Goodfellow, Kyle Crane (trommer/percussion) og Paul Cartwright (strygere). Også et orkester bestående af 24 personer optræder på albummet, samt Fiona Apple, der har lånt sin stemme ud på ’All In Good Time’.
 
Lyt til førstesinglen ’You Never Know’ her.
 
Tracklisting:
1. You Never Know
2. Anyone’s Game
3. All in Good Time (Feat. Fiona Apple)
4. Cutting It Close
5. Taken by Surprise
6. Yellow Jacket
7. Sweet Talk
8. Tears that Don’t Matter
9. Bag of Cats
10. Angels Go Home
 

Iron & Wine
Official Website I Instagram I Facebook I Twitter

 
Julier Bugge