Julie Maria fejrer 20 års musikkarriere med en ny smuk fortolkning af ’Pagten’ og 2 store fejringskoncerter i december

 

Siden debutalbummet Beautiful Minor udkom i 2004, har Julie Maria spillet i din radio i to årtier, hun er stemmen bag titelmelodien til DRs julekalender ’Pagten’, som fejrer 15-års jubilæum, og så er hun også med i din Højskolesangbog. Mange stærke danske artister har haft æren af hendes samarbejde - det gælder navne som Steffen Brandt, Tina Dickow, Tim Christensen, Mads Langer, Søren Huss, Randi Laubek, Hella Joof, Pernille Rosendahl m.fl. Hun er med andre ord ikke rigtig til at komme udenom.
 
For at fejre sine 20 mangfoldige år i musik, og at det er 15 år siden, at ’Pagten’ udkom, udgiver Julie Maria nu en ny fortolkning af ’Pagten’ i en smuk stemningsfyldt akustisk version. Fejringen ledsages samtidig af playlisten ’20 af de største fra de 20 første’, som tager et lige så mangfoldigt kig ind i et omfangsrigt katalog af sange fra Julie Marias karriere. Sange som Julie Maria sammen med sine fans nøje har udvalgt.
 
Selv siger Julie Maria:
”’Pagten’ udkom for 15 år siden, og jeg har ønsket at lade sangen følge med tiden - og dermed med mig - endnu tættere på kernen. Tiden fordrer, at vi tør stå frem, som dem vi er - og derfra række ind i fællesskabet, med sårbarheden som vores store styrke. Det føler jeg, at vi gør med denne intime version”.
 
Lyt til Julie Marias nye, akustiske version af ’Pagten’ her.
 
Efter års transformation har Julie Maria bevæget sig væk fra de mere hit-orienterede produktioner og ind i en ny kunstnerisk identitet. Med musikken vil hun løfte vibrationer og bringe lys i synergi med publikum – noget som hun i dén grad lykkedes med. Julie Maria er en unik scenekunstner, der får os til at lytte og åbne hjertet. 
 
Som fejringens store omdrejningspunkt, kan du opleve Julie Maria helt eksklusivt, når hun gæster Aarhus Musikhus og Koncerthuset Studie 2. Disse to aftener bliver, med sangene som anker, en både personlig og musikalsk fortælling om en udviklingsrejse fra smuk mol til dyb dur. På disse to særligt skabte aftener, bringer Julie Maria salen i kog, når hun sammen med strygergruppen Who Killed Bambi, det rytmiske ungdomskor Syng Selected, duomakkeren Mads Reinhold og sin loopstation byder på hits, du husker og helt nye sange. Som optakt til koncerterne samler Julie Maria 20 af de største sange gennem tiden på ’20 af de største fra de 20 største’, samt en nyfortolkning af ’Pagten’.
 
Selv fortæller Julie Maria:
”’Fra Smuk Mol til Dyb Dur’ er omdrejningspunktet for min personlige rejse gennem de sidste 20 år - i livet og musikken. Fra mørke til lys. Det er på scenen, jeg udfylder mit livformål, og jeg glæder mig ubeskriveligt meget til at dele hele min rejse med publikum, optræde med ’Pagten’ og mange af mine store sange gennem tiden – jeg tør godt love, at der bliver plads til alle de store følelser”.
 
12.12.24 AARHUS MUSIKHUS - LILLE SAL
20.12.24 KØBENHAVN - KONCERTHUSET STUDIE 2
 
Om Julie Maria:

  • ”Julie Maria – Danmarks poetiske popdronning” / DR

  • “Julie Maria udgør en musikalsk én-kvindeshær. Jeg overgiver mig betingelsesløst” / Fyns Stiftstidende

  • ”Legesyg, ligefrem, længselsfuld og langtidsholdbar. Fire ord, der starter med "L" parret med en hulens masse talent, og så får du … Julie Maria.” / Nomineret til P3 Prisen

 
Julier Bugge