Becky and the Birds udgiver i dag sin nye single ’Paris’ - en teaser fra hendes kommende EP, ude d. 12 juni.
Thea Gustafsson, der er personen bag Becky and the Birds, udgiver i dag sin tredje single ’Paris’ gennem 4AD / Playground Music i Norden. Thea skriver og synger ikke blot sine overdådige neo-soul sange, hun producerer dem også selv og har en stor finger med i spillet når det kommer til hendes visuelle verden. Thea skrev sin nye udgivelse på et hotelværelse i Paris, men hvad der var meningen, at have skulle været en sjov og befriende tur fra sit tankespind, blev pludselig svær, da distancen fra en speciel person derhjemme, satte hende ud i produktionen af ’Paris’.
Becky and the Birds udtaler:
”This song is about those feelings, when you’re trying hard to not think about someone or something, and you think that the distance between you will help that. But then you realise that distance does in fact make the heart grow fonder.”
Du kan se lyrik videoen og lytte til ’Paris’ her.
Becky and the Birds kommende EP Trasslig (svensk for kompliceret, rodet og indviklet) udkommer digitalt d. 12 juni. EP’en består af en række sange om komplekse kvinder – stærke, selvstændige, sensitive og romantiske kvinder. Om emnet fortæller Thea Gustafsson:
“people are scared of women who could be both powerful and vulnerable at the same time, and there’s no space for that. But’s it’s okay to be trasslig, to be all the parts of yourself.”
Thea er født i den svenske by, Örebro, hvor hendes liv var gennemsyret med musik, hvad end det handlede om faderens karriere som harmonikaspiller og hans passion for jazz og soul; hendes søsters kærlighed for 90’er R&B og hiphop, eller sit eget talent som violinist, der som barn komponerede musik for orkestrer. Den musikalske opvækst og alt hvad hun har været eksponeret for gennem tiden, har givet hende et naturtalent, som hun har kanaliseret til en EP med et strejf af fine polerede sange.
Trasslig trackliste
1. She’s Already Crazy
2. Wondering
3. Trasslig
4. Paris
5. Pass Me By
6. Pass Me By (Outro)
7. Do U Miss Me