Arca annoncerer officielt nyt album med gæsteoptrædener fra Björk, Rosalía, m.fl. - ude 26. juni

 
7c61d7af-16ee-48eb-9ec2-3ac068bc8504.png

I dag kan Arca officielt annoncere udgivelsen af sit kommende album KiCk i, der udkommer digitalt d. 26. juni 2020 og fysisk d. 17. juli på XL Recordings/Playground Music i Norden. 
KiCk i, der er produceret og indspillet af Arca, definerer samtidig en ny æra. En af mangesidige harmonier for den venezuelanske artist, sangerinde, DJ, performer og eksperimentelle musikkomponist. Og med gæsteoptrædener fra prominente artister som Björk, Rosalía, Shygirl og SOPHIE, markerer albummet den første gang Arca har inviteret musikalske samarbejdspartnere ind i sin verden. 
 
For nyligt kunne Arca skyde sin nye æra i gang med udgivelsen af ’Nonbinary’, og i dag følger hun op med albummets første single ’Time’, der udkommer med en tilhørende musikvideo som er konceptudviklet af Arca, Carlos Sáez samt MANSON, der har instrueret videoen. 

Se videoen og lyt til ’Time’ her:

KiCk i er en fejring. Ikke blot af den glæde Arca har fundet i sit liv, men også af den, til tider besværlige, rejse det har været for hende at finde dertil. Hendes kamp for at afstemme sine venezuelanske rødder med sin trans Latinx identitet bliver på albummet forenet i reggaetón og pop en Español. Men KiCk i er ikke bare et popalbum, eller et eksperimental album, eller bare et mix af de to – det er det hele på én gang. Og så meget mere. Alt efter hvor du placerer nålen på pladespilleren vil du finde tyggegummi, barske lyde, elektronisk psychedelia, ballader, bangers, latter, tårer, passion og tro – lyde og idéer, der egentlig ikke blender sammen, men eksisterer sammen i kraft af de soniske verdener, som Arca bygger op i sin musik.
 
I don't want to be tied to one genre,” forklarer Arca. “I don't want to be labeled as one thing.”
Der hvor Arca er nu, værende nonbinær, er ikke kun hendes kønsidentitet. Det er blevet et mindset hvor én ting ikke kun behøver at være den ene ting. Et mindset hvor mange forskellige betydninger, forskellige realiteter kan eksisterer sammen i balance. På dette sted, mellem stadier, hvor en ting kan være en anden, har Arca opdaget et stort felt af kreativ styrke, og KiCk i er lyden af hende der sætter i gang. 
 
Arca KiCk i tracklist:
1. Nonbinary
2. Time
3. Mequetrefe
4. Riquiqui
5. Calor 
6. Afterwards ft. Björk
7. Watch ft. Shygirl
8. KLK ft. Rosalía
9. Rip The Slit
10. La Chíqui ft. SOPHIE
11. Machote
12. No Queda Nada

Arca socials 
Twitch I Patreon I Discord I Instagram I Twitter I Website I Facebook

 
Tim Schikan