RY X og Frank Wiedemann genforenes i duoen Howling - annoncerer nyt album ude 24. juli

 
711f014a-4954-42bd-9f49-c4bc814d4604.png

I dag kan RY X (soloartist og medlem af The Acid) og Frank Wiedemann (den ene halvdel af Âme), som tilsammen udgør duoen Howling, annoncere udgivelsen af deres andet fuldlængdealbum Colure, der udkommer fredag den 24. juli 2020 på Counter Records / Playground Music i Norden. Albummet følger op på duoens debutalbum Sacred Ground fra 2015.
 
Sammen med annonceringen af det kommende album udgiver Howling deres nye single ’Bind’, der kan høres her.
 
På Colure fremtryller Berlin-bosatte Wiedemann og Los Angeles-bosatte RY X en række transcenderende kreationer, som tager udgangspunkt i deres kontrastfyldte musikalske baggrunde og omgivelser. Og albummet er i den grad dualistisk: elektroniske og akustiske lyde ligger komfortabelt side-om-side, og melodiske hooks flettes sammen med hypnotiske klubproduktioner.
På det nye album samler duoen op, hvor de efterlod deres seneste udgivelse, og har herfra for alvor fundet ind til musikkens kerne. “We wanted people to know, ‘This is a Howling track,’” siger Wiedemann.
 
Titlen på det kommende album henviser til duoens binære forhold til hinanden. ’Colure’ refererer til det punkt, i astronomien, hvor to himmelske, modstridende poler står på linje. Denne reference er også at finde på albummets artwork samt i produktionen af duoens kommende liveshows.
“This project is a lot about how we come together”, fortæller Ry.
“It’s the idea”, fortsætter Wiedemann, “that we’re two different planets, in our own orbit, but which meet when we come together to make music.”
 
Hver sang på Colure er skrevet til at spille live. Howlings intention har nemlig været at kreere sange der kan udvikles og opbygges i en livesetting, med rum til at improvisere og eksperimentere.
Alle sange vil herudover få en tilhørende visuel side, udviklet af artist Benton C. Bainbridge (der førhen har arbejdet med Beastie Boys og TV On The Radio).
 
Duoen markerede deres debut som Howling ved udgivelsen af deres selvbetitlede sang i 2012 – en viral succes, der blev opfulgt med udgivelsen af 2015-albummet Sacred Ground. Howling har optrådt verden over med koncerter blandt andet på Melt! Festival, Electronic Beats Festival og i legendariske Royal Albert Hall.

 
Tim Schikan