Boygenius udgiver 3 Nye Sange Fra Kommende Debut EP

Rygterne taler sandt! De tre musikere Julien Baker, Phoebe Bridgers, og Lucy Dacus - der udgør boygenius - er klar med en selvbetitlet EP der udkommer den 9. november på Matador Records/Playground Music I Norden.
Lyt til de 3 nye tracks fra ep´en ‘STAY DOWN’, ‘ME & MY DOG’, AND ‘BITE THE HAND’ her

De tre singer-songwritere, der hver især har en lovende karriere foran sig, har over de sidste par år udgivet deres respektive debutalbum. Men de er nu klar med en EP som de alle har bidraget til under navnet boygenius. De er alle tre eminente sangskrivere og har allerede dannet et stabilt ry som nogle af de mest visionære nye kunstnere indenfor rocken som genre.

Pigerne traf hinanden ved forskellige koncerter og på tours, hvor de udviklede bekendtskaber backstage og begyndte at skrive sammen på mail. Efter mailkorrespondancer, et nyopstået venskab mellem de tre piger, og et hemmeligt håndtryk mellem Baker og Dacus, formede de boygenius og bookede en tour sammen. 
“When we met, Lucy and Phoebe and I were in similar places in our lives and our musical endeavors, but also had similar attitudes toward music that engendered an immediate affinity,” Fortæller Baker “Lucy and Phoebe are incredibly gifted performers, and I am a fan of their art outside of being their friends, but they are also both very wise, discerning and kind people whom I look up to in character as much as in talent.” 

Pigerne begyndte at indspille sangene i juni 2018, hvor de hver især medbragte en færdigskrevet sang samt en idé til en ny. Selvom de tre har været ind over alle sangene, bærer de specifikke sange stadig præg af sangens umiddelbare sangskriver. Det ses ved Baker´s opbyggende og anspændte vokal, der bringer en påtrængenhed til ‘Souvenir’ eller ‘Stay Down’, en oprørsk guitar på album åbneren ‘Bite the Hand’ sammen med Dacus stærke ord “I can’t love you like you want me to.”, og Bridgers der på ‘Me & My Dog’ fortæller om et forhold der ikke kunne andet end at gå i stykker.

Baker og Bridgers tager til november på tour i Nordamerika hvor Dacus vil fungere som opening act. Men selvom boygenius ikke kommer forbi Danmark på touren, kan to af medlemmerne opleves når Lucy Dacus kommer til Aarhus den. 25 august og Julien Baker på Hotel Cecil i København den 7. september.


Boygenius Tracklisting:
1. Bite The Hand
2. Me & My Dog
3. Souvenir
4. Stay Down
5. Salt In The Wound
6. Ketchum, ID
Uncategorized, Alleadmin