Christian Hjelm / 'Dødvande'

Det’ så lidt der skal til før man lander på hovedet i oceaner af tid, dødvande og disharmoni” synger Christian Hjelm på sit første solo track siden 2014, ’Dødvande’.
Men samtidig er det’ så lidt der skal før man kommer tilbage på sporet, og alt kører på skinner igen. Denne evige cyklus kredser ’Dødvande’ om.

Om ’Dødvande’ siger Hjelm, ”Den er nærmest skrevet som en reminder om, at det er ok, at der er perioder hvor tingene bare ikke kører. Eller de kører, men bare ingen steder hen. Perioder med tankemylder, søvnløse nætter og sovepiller. For mange bekymringer om alt mellem himmel og jord. Tvivl. Perioder hvor man ikke får udrettet dagens gode gerning, hvor man bare står i dødvande. Det er en stressende følelse, at være i stilstand og når den rammer, venter man på sit comeback, og tit er det den mindste ting, som gør, at man kommer tilbage på sporet igen.
Men hvor ville det også være kedeligt og uinspirerende uden de døde perioder. Uden dem vil opturen være uinteressant. Jeg er sikker på, at vi alle har brug for lidt dødvande en gang imellem. For at gro, blive klogere og mere hårdfør af de sår og ar vi får, af nederlag og sejre, igennem hele livet fra barn til voksen
”.

Det lytter vi til og tænker over. Så rigtig god fornøjelse med ’Dødvande’ – og med tankerne.

Lyt HER

’Dødvande’ er ude i dag d. 13. oktober
Uncategorized, Alleadmin