Fan skaber spil til Katinkas musik
En fan har udgivet et computerspil baseret på det danske band Katinkas musik. Spillet har netop modtaget international anerkendelse, og er på forkant af en helt ny genre.
Ud fra sin kærlighed til Katinka Bjerres dybfølte stemme, og bandets ærlige lyd, har en fan og computerspils designer skabt et spil til sangen 'Du Rejser'. Et spil, som ikke handler om at vinde eller tabe, men om at gå på opdagelse i musikken, og den følelsesmæssige rejse som sangen tager lytteren med på.

“Spillet er en gave fra mig til andre af Katinkas fans,” siger Victor Selnæs Breum, der studerer til spil- og animationsinstruktør på Den Danske Filmskole. “Da jeg hørte 'Du Rejser' første gang, følte jeg mig forstået og rørt. Katinkas musik har en utrolig følsomhed og fantasi, som jeg har forsøgt at være tro mod igennem spillet.”
I spillet fører Katinkas stemme og snirklede sprog an, mens spilleren på skift maler mønstre, planter træer og prøver sig frem. Man får lov til at folde sig kreativt ud, samtidig med, at man kan nyde musikken, ligesom når man danser til musik. Når musikken ændrer sig, ændrer ens måde at spille på sig også.
“Når vi påvirker og berører verden, skaber det følelser inden i os selv. Når vi hopper i vandet, danser med andre eller tegner en tegning forstår vi mere om verden omkring os, end det vi forstår ved at se på den. Derfor kan spil, hvor man jo altid selv er aktiv, være en utrolig stærk måde at opleve musik på. Spil lader os lege med musikken og mærke dens bevægelser.” fortæller Victor.
At lave spil ud fra musik er et uudforsket område. Filmmediet har gjort det længe igennem musikvideoer, men computerspil har kun lige dyppet lilletåen i potentialet. Det vildeste eksempel er nok Björks Biophilia,hvor spilleren kan påvirke toner og rytmer i alle sangene på islændingens album. Også Bob Dylan og Usher har med stor succes prøvet kræfter med det interaktive univers i deres musik. Med tilstrækkelig forståelse for både computerspil mediet, og det enkelte musiknummer, kan man potentielt lave stærke spil til alle sange. Nøjagtigt som der laves fantastiske musikvideoer til alle typer af musik.
Spillet til “Du Rejser” har i 2020 modtaget en Honorable Mention for "Best Student Game" til Independent Games Festival Awards - en af verdens vigtigste spilpriser for nyskabende spil. Spillet varer kun 4 minutter og 4 sekunder, og kan spilles gratis, dog kun på en computer. Der er intet svært i spillet, så alle, uanset spilerfaring, kan nyde rejsen.
Find spillet HER.