Fra hiphop og guldkæder til country, overskæg og banjo
Wood Chips er navnet på et overraskende udspil fra et velkendt ansigt på den danske musikscene, men det musikalske retningsskift kommer fra et dybt og ganske alvorligt sted. Første single hedder Heartbeat.
Nogen kender Andreas Asingh som personen bag Slowolf, en mand i bar overkrop med store sværd, hård hiphop og gæster som Raekwon fra Wu-Tang Clan på lydsporet. Andre kender ham som manden bag shoegaze-bandet SMALL, der indtog hitlisterne såvel som P3’s uundgåelige. Men det er nok de færreste, der forestiller sig Andreas Asingh siddende på et faldefærdigt landsted langt ude i Mols Bjerge med en guitar i hånden og indspille drømmende vokaler til banjo-præget countrymusik, der handler om noget så eksistentielt som sit eget barns overlevelse.
Ikke desto mindre er det den sidstnævnte Andreas, som netop nu er aktuel med et meget anderledes udspil, end hvad han hidtil har bragt til musikscenen. Wood Chips er ’økologisk’, som Asingh selv udtrykker det; ”Alt er håndspillet, utunet, uredigeret – og trommerne er indspillet af min 12-årige søn.”
Rent musikalsk læner Wood Chips sig op ad country og folk, men som altid låner Andreas Asingh fra mange andre genrer og skaber dermed sit helt eget særegne og på sin vis meget genkendelige univers. Der gemmer sig dog en lidt mere alvorlig historie bag den musikalske forandring, som Andreas Asingh har gennemgået, for den har også været menneskelig, og den startede med fødslen af hans fjerde barn, Karlo, i 2015.
Helt derude, hvor du kan dratte ned - anytime
Jeg har ønsket selv at skrive denne del af pressemeddelelsen, da det ikke vil være rimeligt at nævne musikken uden at fortælle om min søn, og da det ikke vil være rimeligt over for min søn, hvis det er andre end mig, der fortæller om ham.
Karlo blev født med Downs syndrom, og meget tidligt i livet blev han ramt af en alvorlig kighoste, der sendte ham i koma. Hans tilstand gik i løbet af få måneder fra kritisk og til et punkt, hvor lægerne tvivlede stærkt på, at han overhovedet ville klare det.
Da Karlo var allermest syg og dømt ude af lægerne på intensiv afdeling på et af Nordeuropas mest anderkendte børnehospitaler, var det som at stå på kanten, helt derude hvor du kan dratte ned anytime. Helt derude er der frisk luft. Du mærker hver en vejrtrækning. Du føler, at nu lever du, og du glemmer de ubetydelige og latterlige hverdagsbekymringer.
Det var på dette punkt, at jeg en nat, mens hans ilttilførsel var skruet op på højeste niveau i respiratoren, så ham selv række ud efter slangerne og trække dem ud af sin næse. Jeg tænkte ’hvis du skal videre nu, så respekterer jeg det’, men det skulle han ikke. Han vendte på en tallerken. I løbet af få minutter var hans tal lige som de skulle være, og to dage senere kom han hjem.
Da Karlo blev mere og mere rask, var det som at tage skridt baglæns, væk fra afgrundskanten med den rene luft, tilbage i det trygge og med en mirakuløst rask Karlo. Men følelsen af at stå helt derude har jeg ikke glemt, og jeg kunne bare ikke vende tilbage til storbylivet og Slowolf. Jeg havde noget andet på hjerte, der skulle ske noget nyt, noget vildere og roligere, noget frisk luft, og det er i sidste ende blevet til Mols Bjerge og Wood Chips. – Andreas Asingh.
Singlen Heartbeat er første udspil fra Wood Chips, der arbejder på mere musik til en kommende album. Heartbeat udkommer på Playground Music i hele verden og kan høres HER.
Ikke desto mindre er det den sidstnævnte Andreas, som netop nu er aktuel med et meget anderledes udspil, end hvad han hidtil har bragt til musikscenen. Wood Chips er ’økologisk’, som Asingh selv udtrykker det; ”Alt er håndspillet, utunet, uredigeret – og trommerne er indspillet af min 12-årige søn.”
Rent musikalsk læner Wood Chips sig op ad country og folk, men som altid låner Andreas Asingh fra mange andre genrer og skaber dermed sit helt eget særegne og på sin vis meget genkendelige univers. Der gemmer sig dog en lidt mere alvorlig historie bag den musikalske forandring, som Andreas Asingh har gennemgået, for den har også været menneskelig, og den startede med fødslen af hans fjerde barn, Karlo, i 2015.
Helt derude, hvor du kan dratte ned - anytime
Jeg har ønsket selv at skrive denne del af pressemeddelelsen, da det ikke vil være rimeligt at nævne musikken uden at fortælle om min søn, og da det ikke vil være rimeligt over for min søn, hvis det er andre end mig, der fortæller om ham.
Karlo blev født med Downs syndrom, og meget tidligt i livet blev han ramt af en alvorlig kighoste, der sendte ham i koma. Hans tilstand gik i løbet af få måneder fra kritisk og til et punkt, hvor lægerne tvivlede stærkt på, at han overhovedet ville klare det.
Da Karlo var allermest syg og dømt ude af lægerne på intensiv afdeling på et af Nordeuropas mest anderkendte børnehospitaler, var det som at stå på kanten, helt derude hvor du kan dratte ned anytime. Helt derude er der frisk luft. Du mærker hver en vejrtrækning. Du føler, at nu lever du, og du glemmer de ubetydelige og latterlige hverdagsbekymringer.
Det var på dette punkt, at jeg en nat, mens hans ilttilførsel var skruet op på højeste niveau i respiratoren, så ham selv række ud efter slangerne og trække dem ud af sin næse. Jeg tænkte ’hvis du skal videre nu, så respekterer jeg det’, men det skulle han ikke. Han vendte på en tallerken. I løbet af få minutter var hans tal lige som de skulle være, og to dage senere kom han hjem.
Da Karlo blev mere og mere rask, var det som at tage skridt baglæns, væk fra afgrundskanten med den rene luft, tilbage i det trygge og med en mirakuløst rask Karlo. Men følelsen af at stå helt derude har jeg ikke glemt, og jeg kunne bare ikke vende tilbage til storbylivet og Slowolf. Jeg havde noget andet på hjerte, der skulle ske noget nyt, noget vildere og roligere, noget frisk luft, og det er i sidste ende blevet til Mols Bjerge og Wood Chips. – Andreas Asingh.
Singlen Heartbeat er første udspil fra Wood Chips, der arbejder på mere musik til en kommende album. Heartbeat udkommer på Playground Music i hele verden og kan høres HER.