I Dag Udgiver JÆRV Ny Single – ’I Kan Ikke Tænde Os’ - Fra Kommende Debutalbum

Hvad der startede som et soloprojekt for Amanda Glindvad, hvor hun fik afløb for sine nye danske sangtekster med producer Mathias Pedersen Smidt arbejdende i kulissen, er med tiden og helt organisk blevet til en duo. Lige fra starten har Mathias været en afgørende spiller i projektet og jo længere Amanda og Mathias er kommet i deres samarbejde, jo mere har det stået klart for dem at JÆRV langt fra er et soloprojekt. Amanda og Mathias’ mangeårige tætte bånd har altid haft en kreativ understrøm, så det var helt naturligt, at det skulle udmønte sig i et musikalsk partnerskab.
I dag er JÆRV klar til at udgive den nye single ’I Kan Ikke Tænde Os’ fra deres kommende debutalbum, der udkommer i sensommeren. Sangen udspringer oprindeligt fra en følelse af isolation, men har med tiden antaget noget opløftende og gemmer på mange af de lag som hele albummet bevæger sig igennem.
 
”Vi synes at, I Kan Ikke Tænde Os har et call-to-arms manifest stemning over sig, og opsummerer mange af de lag som det kommende album ellers bevæger sig igennem. Der ligger en desperation og ’kampklarhed’ i sangens tekstunivers og det er som om, at sangen fortæller os forskellige ting på forskellige tidspunkter. Sangens energi og momentum gjorde den til et oplagt valg som første single fra vores kommende debutalbum”, fortæller JÆRV.
 
Lyt til ’I Kan Ikke Tænde Os’ HER.  
 
JÆRV har opnået meget på duoens korte levetid – de har blandt andet optrådt i store TV-shows som Kronprinseparrets Priser og Go’ Morgen Danmark, de har været på supportturnéer, udgivet deres egen version af ’Barndommens Gade’ samt skrevet ’Det Ville Ikke Være Særlig Smukt’ til DR3-serien ’Doggystyle’. 
 
Og fremtiden ser bestemt også lys ud for JÆRV, med udgivelsen af deres kommende album i sensommeren samt to headline-koncerter der finder sted på henholdsvis Radar i Aarhus den 12. april og Ideal Bar i København den 13. april. Billetter kan købes her.
Uncategorized, Alleadmin