MAAN begår hybris på ny single "DD Du Gør"

Som bekendt går hybris og nemesis hånd i hånd og det er da også en hovmodig og samtidig naiv MAAN, der på første singleudspil ”DD Du Gør” fra sin kommende EP ”HYBRIS” indleder jagten på hende, som alle vil have.
”‘DD Du Gør’ er første udspil fra min kommende EP ‘HYBRIS’. Den sidste EP handlede mest om fester, mens der er lagt flere tanker i den nye og i at fortælle en historie. ‘DD Du Gør’ repræsenterer den del af ep’en, hvor alting spiller, og hvor naiviteten får lov at leve. Så med ep’ens titel for øje, kan man kun forestille sig, hvordan det hele ender”, forklarer MAAN.
 
Som rapper handler det ofte om at være den bedste, den stærkeste og den vildeste og jo mere succes – jo mere frygtløshed og hovmod – og som beskrevet i de græske fortællinger står hovmod for fald. På ”DD Du Gør” spiller alt for MAAN og han er sikker på, at han vinder jagten på den perfekte pige, som alle gerne vil have. Jo længere hen vi når i sangene på ”HYBRIS” jo mere smuldrer det perfekte glansbillede også. Fortsættelse følger… 

Lyt til ”DD Du Gør” her.

 MAAN socials 
Facebook I Instagram
Uncategorized, Alleadmin