Multiinstrumentalisten Simon Ask udvider repertoiret
Simon Ask er sammen med Katinka Bjerregaard den musikalske hovedkraft bag bandet Katinka, der har huseret på den danske musikscene de sidste par år, og netop har udgivet deres andet album "Vokseværk". Med Katinka har Simon Ask vundet en række priser – her iblandt andet en ’Steppeulv’ pris, Statens Kunstfonds præmiering for årets udgivelse samt en ’Carl Pris’ for året pop-komponist 2018.
Nu er Simon Ask, med EP’en Dive, klar med første udgivelse i eget navn. En udgivelse hvor han selv spiller alle instrumenter. De fem numre på EP’en strækker sig fra klassisk inspireret musik til electronica/dub og befinder sig i spændingsfeltet mellem det organiske og det elektroniske. Musikken er sammensat af et lydmæssigt patchwork med hverdagsting fra kaffekander, støvsugere og lyden af en håndværkers hammer på gaden – til ukulele, guitar, klaver, vokalsamples og synths. Fællesnævneren for Simon Asks musik er en legende søgen efter at skabe et moderne psykedelisk univers. Et univers, hvor der er tid til drømme og fordybelse.
Simon Ask fortæller om Dive og sin musik:
”For mig er musik ligesom at trække dynen over hovedet på en kold vinteraften, og under dynen opleve en verden af eventyrlig mørke og varme. Musik bringer mig ind i en indre parallelverden af følelser, stemninger og sanseindtryk, som tager mig væk fra dagligdagen. Jeg håber, at lytterne til ’Dive’ kan bruge denne EP på samme måde: Lægge sig med et par høretelefoner og dykke ned – på en rejse gennem de forskellige numres stemninger og nuancer”.
Trackliste:
1. Dive
2. Nightfire
3. Nostalgia
4. Sunday
5. Fall
De to numre 'Sunday' og 'Nostalgia' fra EP’en vil desuden være med i DR3’s nye fiktionsserie ’Doggystyle’, som bliver vist fra 11. november.
Udover ’Katinka’ spiller Simon Ask også dansk-arabisk fusionsmusik med den palæstinensisk-syriske guitarist Nour Amora. Derudover producerer han for en række danske bands og kunstnere. I løbet af 2019 vil Simon Ask spille en række improviserede kirkekoncerter med organist Bo Riemer og den elektroniske musiker Beastie Respond. Første koncert i rækken er d. 27. marts i Gl. Holte Kirke.
EP'en Dive udkommer i dag og kan høres her.
Se videoen til 'Sunday' her: