Nérija udgiver debutalbum Blume den 2. august og deler ny single ’Riverfest’

Nérija har netop annonceret, at deres debutalbum Blume udkommer den 2. august på Domino / Playground Music i Norden. I forbindelse med album annonceringen udgiver de også første single fra albummet, kaldet ’Riverfest’. Lyt til den her.
 Bandet er en septet der bevæger sig inden for contemporary jazz og består af musikerne Nubya Garcia (tenorsaxofon), Sheila Maurice-Grey (trompet), Cassie Kinoshi (alt saxofon), Rosie Turton (trombone), Shirley Tetteh (guitar), Lizy Exell (trommer) og Rio Kai (bas). Et kollektiv hvis hæsblæsende skift i hastighed og stil bygger på en dyb forståelse af hinandens humør, temperament og udtryk. Og spillemæssige kvaliteter og kompetencer. Det er et solidt udtryk for tillid, der strækker sig langt over de normale forhold man normalt ser mellem musikere.

Den smukke ’Riverfest’, der er skrevet af hele bandet, er den perfekte indgang for dem der ikke kender til Nérija. En single der udstråler følelser og fanger de bedste aspekter fra deres live sets, samtidig med, at der bliver tilføjet ægte studiemagi.

Albummet, der er optaget i det legendariske London Soup Studios, og produceret af Kwes, har til mål at fange varmen, glæden og sjælen af bandets forhold. Blume er en enestående samling af kompositioner, der perfekt indkapsler alt det Nérija er: Dynamisk, engagerende, smittende og virkelig aktuelt. I omkring en time tager de os på en sprudlende og fantastisk rejse. Det er et værk der indkapsler deres personligheder og kollektive oplevelser og inspirationer over det sidste årti. 
Blume Track liste
1.Nascence – Komponeret af Nérija
Solo fra Sheila Maurice-Grey, Rosie Turton og Lizy Exell
2. Riverfest - Komponeret af Nérija
Solo fra Shirley Tetteh og Rio Kai
3. Last Straw- Komponeret af Sheila Maurice-Grey
Solo fra Nubya Garcia og Sheila Maurice-Grey
4. Partner Girlfriend Lover- Komponeret af Shirley Tetteh
Solo fra Shirley Tetteh
5. EU (Emotionally Unavailable)- Komponeret af Cassie Kinoshi
Solo fra Cassie Kinoshi og Nubya Garcia
6. Blume - Komponeret af Nubya Garcia
Lead line af Sheila Maurice-Grey og Nérija på vokal 
7. Equanimous- Komponeret af Rio Kai
Solo fra Rosie Turton og Shirley Tetteh
8. Swift - Komponeret af Lizy Exell
Solo fra Lizy Exell og Cassie Kinoshi
9. Unbound - Komponeret af Rosie Turton
Solo fra Rosie Turton og Nubya Garcia
10. Blume ii- Komponeret af Nubya Garcia
Lead line af Sheila Maurice-Grey og Nérija på vokal

Nérija Socials
Website Facebook Twitter Instagram
Uncategorized, Alleadmin