PLAYGROUND MUSIC præsenterer:De Danske Hyrder + MAAN (support) - VEGA d. 17/12

Playground Music er stolte af at præsentere to af vores nye signinger - DE DANSKE HYRDER med support fra MAAN live på VEGA.
Kom med når de to bands indtager Lille Vega lørdag den 17. december til deres største koncert til dato, hvor de lover at fyre op for den vildeste fest. 

Billetterne koster 115 kr plus gebyr og kan købes her.

  
DE DANSKE HYRDER
8 rappere, 8 personligheder og over 8 mio. streams i bagagen
 
De Danske Hyrder er for langt de fleste et totalt ukendt navn. Alligevel har de lige rundet 8 mio. streams alene på Spotify. Bag det usædvanlige navn, som i øvrigt er opstået på baggrund af en gammel græsk drukvise, banker 8 unikke og passionerede hjerter for dansksproget rap. Det lyder som meget at holde styr på – 8 mænd med forskellige holdninger og meninger til livet – men ikke desto mindre er det nok lige netop den cocktail, der har ført til de mange streams og fans.
 
De Danske Hyrder har lige fejret 3 års jubilæum i deres musikalske kollektiv og bag bandet gemmer sig T.O., Joseph, Ado, Oli, Bering, Benny, Don Luc og Marty, der alle har rødder i Albertslund (dog ikke Marty, som er fra Glostrup og Joseph, som er fra Rødovre, tsk tsk).
 
”Omdrejningspunktet for os har altid været fællesskabet. Fællesskabet omkring musikken, en fælles kærlighed til øl og fælles kærlighed til hinanden” – De Danske Hyrder.
 
Det kommer næppe som en overraskelse, at de tre mest populære sange hedder ”Med mine drenge”, ”Billige bajere” og ”Jeg’ fuld hele tiden og er pisse ligeglad du”. Omdrejningspunktet i teksterne er livet som unge mænd - med vennerne, med festen, med branderterne og ikke mindst oplevelserne og minderne. I 2017 udkommer det første album på Playground Music fra Hyrderne og fra dette er singlerne ”Igen” og ”15 år” at finde som teasere, der viser lidt af en ny musikalsk retning.
 
”Det har altid været en kæmpe drøm for os at spille på Vega, og nu sker det endeligt. Vi glæder os vanvittig meget til at holde en kæmpe fucking fest! Det bliver vores største koncert til dato, vi hiver band med på scenen og vi lover det bliver en fuldstændig legendarisk aften!” – De Danske Hyrder.
 
Se musikvideoen til "15 år" 
​her:

MAAN (SUPPORT)
MAAN har det sidste år kun været til at finde på Soundcloud, hvor de løbende har lagt numre ud. Men nu er de klar til at tage et stort skridt i den seriøse retning. MAAN er, i samarbejde med Playground Music, som tæller store hiphop-navne som Dj Static, Benal og Pede B, snart aktuel med EP’en ”Safirblå Nætter”, der udkommer den 9. december.
 
Den står på skarpe Atlanta-inspirerede tekster fyldt med humor og skæve referencer.
 
Se musikvideoen til "Kong Henri" ​her:

Uncategorized, Alleadmin