Sebastian’s ”Skatteøen” ligger #1 på vinyllisten - 32 år efter udgivelsen

At Sebastians ”Skatteøen” er en klassiker, er der ikke meget tvivl om. Med sange som ”Ostesangen” og ”Fuld af nattens stjerner”, over 120.000 solgte album og fortsat succes som musical - kan rigtig mange danskere synge med på albummet.
Men på 32 år er der sket meget med lydkvalitet. Oprindeligt blev ”Skatteøen” udgivet som en enkelt LP, hvilket betød et stort kompromis på lydkvaliteten.
 

"Jeg har i mange år ønsket mig at lave en ny master af ”Skatteøen” især til vinyl. Den gamle LP havde et lavt lydniveau, da Skatteøens 17 sange blev presset ned på to pladesider", fortæller Sebastian og fortsætter. "Sangene er nu lagt ud på dobbelt vinyl med langt mere power til de enkelte sange. Glæd dig til at høre den nye master", slutter Sebastian af. 

Sebastian er i disse dage ved at afslutte sin solotour med 24 spillejobs, der stort set er fuldstændigt udsolgt. Blandt andet med to gange udsolgt Store Vega.
 
Til efteråret tager Sebastian på tour igen, men denne gang bliver det med fuldt band – se mere på sebastianfan.dk. Folk skal nok være hurtige – DRs Koncertsal er allerede tæt på udsolgt.
 
"Skatteøen" er genudsendt på dobbelt LP med livekoncert DVD fra Kronborg samt den originale 16 siders booklet. Den er også genudsendt på CD inkl. livekoncert DVD.
 
Mere info på:  www.sebastianfan.dk
Vinylhitlisten:  www.hitlisten.nu/lp.asp?list=lp20

Uncategorized, Alleadmin