Sound of a Gunshot - En provokatør, en skarp producer, en forførisk ung sangerinde og en rapper fra gaderne i NYC. Det er lyden af Sound of a Gunshot - skabt af Marco Evaristti.

Hvordan oversætter man kunst til lyd? Igennem flere år har Evaristti arbejdet med en række lyrisk og billedmættede tekster, der i projektet Sound of a Gunshot omsider har taget form og nu ser dagens lys.
Put me on like stereo
Mono forever
stereo
I'll never be the same
The rodeo made my knees turn blue
I'm stereo
 
Teksterne, skrevet af Evaristti, bliver fremført af den unge danske sangerinde Chio Dyrlund, sammen med den amerikanske rapper Mike Ekim. Produceren Esben ”Es” Thornhal (L.O.C, Johnson, Per Vers m.fl.), har leveret produktionerne til universet. Med lige dele surf guitar, shamanske rytmer, distortion og forførende sang har projektet endelig fundet sin form.
 
Marco Evaristti der er arkitekten bag Sound of a Gunshot, er kendt for sine konceptuelle værker som Helena (guldfisk i blenderen), Pink State (med blandt andet landskabsbilleder malet i landskabet med rød frugtfarve) og sit eget fedt blandet i kødboller og sat på dåse i værket Polpette al Grasso di Marco (aktuelt på udstillingen Eat Me på Trapholt).

Lyt til singlen ”Stereo” 
og lad dig forføre af universet i musikvideoen herunder.
Sound of a Gunshot socials
Facebook I Instagram

Uncategorized, Alleadmin