Teitur annoncerer EP’en Modern Era, der udkommer til april

Samtidig med en næsten udsolgt verdensturné kan færørske Teitur nu løfte sløret for sin nye EP Modern Era, som udkommer i april. Allerede på fredag d. 6 marts præsenterer han EP'ens første single ’Holiday Inn’. Modern Era udkommer på Arlo and Betty Recordings / ferryhouse / Warner / Playground Music i Norden.
Modern Era følger op på det succesfulde album I Want To Be Kind fra 2018. EP’en er indspillet sammen med hollandske Reyn - en gut, der for 15 år tilbage kom til en af Teiturs koncerter, og endte med at invitere Teitur og band hjem i sit studie. Mødet med Reyn udviklede sig efterfølgende til et venskab og samarbejde. Om Reyn fortæller Teitur:
 
”Reyn har en legende, men også fordybende tilgang til alle aspekter af en indspilningsprocess. Vi spiller begge to mange forskellige instrumenter, og faktisk tænker vi ikke så meget over, hvem der spiller på hvad eller, hvordan. Vi er ofte bare enige om, hvad de forskellige numre kalder på instrumentalt, men så er der også sommetider, hvor Reyn tager mig væk fra mit instrument og siger “Nej nej, din sang skal lyde sådan her -  du trykker på optag – så spiller jeg” fortæller Teitur smilende.
 
Teitur præsenterede en masse af sit nye materiale til Reyn, hvorfra de sammen udvalgte EP’ens fire numre: ’Clara’, ’Enough’, ’It's on Me’ og 'Holiday Inn’. Om den kommende single ’Holiday Inn’ fortæller Teitur:
 
”… Holiday Inn var virkelig sjov at skrive. På en måde er det egentlig bare to akkorder og mig, der taler lidt i tunger. Det er en lang smøre af ord, som kom naturligt til mig, og Holiday Inn' er derfor lidt anderledes end mange af mine andre numre, hvor jeg har tænkt mere over, hvad teksten skal tage udgangspunkt i”. 
 
EP’ens tilhørende cover artwork består af billeder af isbjerge, som er taget i Grønland af den australske fotograf Simon Harsent’s. Billederne er en del af Harsent’s billedeserie ’Melt’ og vil, sammen med andre filmelementer, desuden blive brugt i forbindelse med de musikvideoer som Teitur selv instruerer og producerer til hver enkelt sang fra Modern Era.

Tourdatoer:
19/03/2020 Gimle, Roskilde
20/03/2020 Musikkens Hus, Aalborg
21/03/2020 Musikhuzet, Bornholm
26/03/2020 GJERTHUSET, Frederiksværk
27/03/2020 18B, Harboøre
28/03/2020 Odense Teater
01/04/2020 Folkets hus Struer, Struer
02/04/2020 Thisted Musikteater Thisted
03/04/2020 Tøjhuset, Fredericia
04/04/2020 Bygningen, Vejle
16/04/2020 Musikhuset Århus 
17/04/2020 Kino Vino, Nyborg
18/04/2020 Kedelhuset, Silkeborg
22/04/2020 Forbrændingen, Albertslund
23/04/2020 Mantziusgården, Birkerød
24/04/2020 Teaterbygningen, Køge
25/04/2020 Godset, Kolding
26/04/2020 Teitur Kulturloft, Ebeltoft
29/04/2020 Det Kongelige Teater, København

Teitur socials
Website I Twitter I Instagram I Facebook
Uncategorized, Alleadmin