Tindersticks' frontmand klar med første soloalbum i tretten år
Stuart A. Staples udgiver Arrhythmia den 15. juni på City Slang. Det er hans første soloalbum i tretten år. Arrhythmia er fordybende og eksperimenterende – en lyd, der har genkendelige træk fra Tindersticks-frontmanden og samtidig et enkeltstående, unikt værk. Det er et provokerende album, hvor elektroniske eksperimenter og sjælden instrumentering kædes sammen og smyger sig om ukonventionelle, men tryllebindende sangstrukturer
Albummet er skrevet i det, Stuart A. Staples betegner som ”et tabt år.” Det første spadestik blev taget juledag i 2016, hvor han følte sig draget mod studiet og indspillede åbningsnummeret ”A New Real”. Et år senere var albummet fuldendt, men det havde været en proces, hvor Staples konstant havde balanceret på en knivsæg mellem sin egen fornemmelse for timing, mekaniske rytmer og det, han beskriver som ”a growing need for each song to take a turn, to lead them into strange places, keeping the feeling or effect of the song, but only as a memory.”
”Memories of love” er klar repræsentant for albummets tidsløse eksperimentering og musikalske undersøgelser. En skrøbelig melankoli åbnes op til et rigt og livligt klokkespil. Det giver en følelse af, at sangen har to meget distinkte dele, der uventet, men ubesværet, hører sammen. Nummeret, der lukker side 1, ”Step into the grey” tilbyder en mørk romantisme, der henleder tankerne til det tidlige Tindersticks med en crescendo af freestyle-percussion og strygere.
Albummets side 2 består af det 30 minutter lange instrumentalnummer ”Music for ’A year in small paintings’”. Nummeret begyndte at tage form allerede i 2012, da filmskaberen og Staples’ samarbejdspartner, Claire Denis første gang så en række værker, skabt af maleren (og Staples’ partner), Suzanne Osborne. Han ønskede at forvandle de 365 oliemalerier til en film. Da venner og musikere begyndte at bevæge sig igennem Staples’ studie, begyndte han at bede dem om at se filmen og reagere på den. Han forklarer: “From these recordings, I chipped away at its form, guiding and editing. Each time there was an exhibition of the work there was a newly evolved version of the music to accompany it.” Efterhånden begyndte processen at tage form, da Claire Denis’ film ”Un beau soliel interieur” (”Let the sunshine in”) med malerierne blev færdig og musikken udgjorde soundtracket. The Julian Siegel Quartet har bidraget med improvisationer til temaerne på ”Music for ’A year in small painting’”.
Se videoen til ”Memories of love” her:
”Memories of love” er klar repræsentant for albummets tidsløse eksperimentering og musikalske undersøgelser. En skrøbelig melankoli åbnes op til et rigt og livligt klokkespil. Det giver en følelse af, at sangen har to meget distinkte dele, der uventet, men ubesværet, hører sammen. Nummeret, der lukker side 1, ”Step into the grey” tilbyder en mørk romantisme, der henleder tankerne til det tidlige Tindersticks med en crescendo af freestyle-percussion og strygere.
Albummets side 2 består af det 30 minutter lange instrumentalnummer ”Music for ’A year in small paintings’”. Nummeret begyndte at tage form allerede i 2012, da filmskaberen og Staples’ samarbejdspartner, Claire Denis første gang så en række værker, skabt af maleren (og Staples’ partner), Suzanne Osborne. Han ønskede at forvandle de 365 oliemalerier til en film. Da venner og musikere begyndte at bevæge sig igennem Staples’ studie, begyndte han at bede dem om at se filmen og reagere på den. Han forklarer: “From these recordings, I chipped away at its form, guiding and editing. Each time there was an exhibition of the work there was a newly evolved version of the music to accompany it.” Efterhånden begyndte processen at tage form, da Claire Denis’ film ”Un beau soliel interieur” (”Let the sunshine in”) med malerierne blev færdig og musikken udgjorde soundtracket. The Julian Siegel Quartet har bidraget med improvisationer til temaerne på ”Music for ’A year in small painting’”.
Se videoen til ”Memories of love” her: