Protomartyr er klar med nyt album - Formal Growth In The Desert ude 2/6

 

D. 2. juni er Protomartyr tilbage med deres nye album Formal Growth In The Desert på Domino / Playground Music. I dag deler de førstesinglen ’Make Way’ med en dertilhørende musikvideo. Se den her.
 
Protomartyr, Joe Casey som vokalist, Greg Ahee på guitar, Alex Leonard på trommer og Scott Davidson på bas, er kendt for deres skarpe og maleriske sammensætninger af politik og poesi. På albummet Formal Growth In The Desert beskriver Casey det centrale tema som 12 sange, der vidner om nødvendigheden i, at fortsætte livet, selv når det føles uudholdeligt svært. Og hvad det er, der gør mennesker i stand til at fortsætte selv når det er allermest svært og sort.
Siden udgivelsen af deres debutalbum, No Passion All Technique, i 2012, har Protomartyr perfektioneret deres evne til at skabe håndgribelige følelser af forskellige og specifikke fysiske steder gennem deres musik – fra den hårdtarbejdende ydmyghed i deres midt-vestlige hjemby, til de skarpe beskrivelser af Amerikas landskaber. Formal Growth In The Desert er indspillet på Sonic Ranch i Tornillo, Texas, men med albummet italesætter Protomartyr, at Detroit er lige så meget en ørken som den, der helt faktuelt kan findes i Syden.
Casey fortæller: “The desert is more of a metaphor or symbol of emotional deserts, or a place or time that seems to lack life.”
 
På Formal Growth In The Desert bringer ørkenen en eksistentiel opmærksomhed med sig. En opmærksomhed, der er utrolig personlig. ’Growth’ er nemlig et produkt af en turbulent tid for Casey,. Den bygger bl.a. på tabet af hans mor, der kæmpede med Alzheimers i halvandet årti. Casey havde boet hele sit liv i familiens hjem i det nordvestlige Detroit og med hjælp fra Protomartyrs egen musik kunne Casey rejse sig fra sorgen.
Casey fortæller: ”The band still being viable was very important to me and it definitely lifted my spirits.” 
 
Efter at have fungeret som Protomartyrs uofficielle musikalske leder i lang tid, har guitarist Greg Ahee samarbejdet med Jake Aron om at co-producere albummet. Ahee havde forståelse for, hvad Casey gik igennem og de udfordringer han bearbejdede, og da Ahee konceptualiserede musikken, tænkte han på, hvordan han kunne skabe en sammenhængende fortælling, der lignede en film.
 
Ahee fortæller: “I started to write at home on a piano and on a keyboard and then play along to short films, and watch how you can affect and heighten moods as you play.” Caseys fortællende stil afspejler også en filmisk følsomhed, uanset om han kritiserer teknokapitalisme eller udforsker temaer som aldring, fremtid og livets helt grundlæggende mulighed for kærlighed.
 
Formal Growth In The Desert Tracklisting:
1. Make Way
2. For Tomorrow
3. Elimination Dances
4. Fun In Hi Skool
5. Let’s Tip the Creator
6. Graft Vs. Host
7. 3800 Tigers
8. Polacrilex Kid
9. Fulfillment Center
10. We Know the Rats
11. The Author
12. Rain Garden

 
Julier Bugge