'HJERTEDANSER' - ny sang, ny single og nyt ord fra Sebastian

 

Det kommer fra hjertet.
Hjerteblod.
Lad hjertet styre.
Hvad hjertet er fuldt af.
Følg dit hjerte.
Hjerteløst.
Hjertesorg.
Ensomme hjerte.
 
Vi kender alle udtrykkene om kærlighed og smerte og alle de andre der allerede ligger - ja, vort hjerte nærmest. Sebastian introducerer på sin nye sang et nyt ord:
 
'Hjertedanser'
 
I en tekst til en sang om at følge det håbefulde hjerte - ud i dansen både i den stille og i den vilde. Hjertet, som hele tiden skal slå - holde pulsen og følge tankerne og drømmene i en berusende vals - kærlighedens op og nedture - livets dans - til hjertet brister om man vil - men ihvertfald lige her og lige nu - 'Hjertedanser'.
 
Sebastian spillede over 25 stort set udsolgte akustiske koncerter rundt i Danmark i slutningen af 2022. I år tager han orkestret med på tour til oktober, men han når også at gæste Glassalen i Tivoli, alene med sin guitar, den 28.-29. juli.
 
Og mon ikke 'Hjertedanser' kommer med til koncerterne.
Sangen udkommer i dag, den 14. februar, på Valentins Dag.

 
Julier Bugge