Clap Your Hands Say Yeah annoncerer digitale genudgivelser af hele deres bagkatalog
Efter næsten 17 år - og over 150 indspillede sange – har Clap Your Hands Say Yeah, valgt at genbesøge hele deres diskografi, og har på den baggrund netop annonceret digitale genudgivelser af deres bagkatalog. Genudgivelserne udkommer med en uges mellemrum og det hele kulminerer med The Tourist d. 18. september. Hver udgivelse kommer med sjældne eller uudgivne bonussange, inklusiv demoer, b-sider, liveoptagelser, radiosessions m.m.
Sidste fredag, d. 28. august, udkom bandets anmelderroste andet album Some Loud Thunder (Bonus Track) som digital genudgivelse, og i morgen kommer Hysterical (Bonus Tracks) som genudgivelse.
Lyt til Some Loud Thunder (Bonus Tracks) her.
Som kick off til deres omfattende reissue kampagne, udgav bandet en genudgivelse af deres verdensomspændende hit af et debutalbum Clap Your Hands Say Yeah, fuldendt med en samling af bonussange.
Udover Clap Your Hands Say Yeah fra 2005, Some Loud Thunder fra 2007 og Hysterical fra 2011, udkommer Only Run fra 2014 og The Tourist fra 2017 også som digitale genudgivelser.
Sammen med de forskellige Clap Your Hands Say Yeah album, udkommer også Alec Ounsworths Steve Berlin-producerede album Mo Beauty fra 2009 som genudgivelse med tre sjældne bonussange, mens Ounsworths musical projekt Flashy Pythons 2009-album Skin And Bones udkommer senere i år som deluxe genudgivelse.
Clap Your Hands Say Yeah socials
OFFICIAL | FACEBOOK | TWITTER | INSTAGRAM