Nå Jøden, så kunne du nosse dig sammen til at sende endnu en soloplade på gaden

 
9ac5eb0b-76a5-4d02-9203-63d62dfed94f.jpg

Jamen ja, og jeg har det da også pænt Jesus med alle dem der går og venter på at jeg vender tilbage til atter en tur i manegen.
 
Pladen hedder Jahudi (en pænt hjemmestrikket stavemåde af 'Yahudi', så smæk den korrekte version i søgemaskinen hvis du vil have en oversættelse) og er opfølgeren til soloen Monkeyjuice fra 2007.
 
Nu kom der jo en Avengers-film mellem hver Thor-film, så i bedste superheltestil udgav Jøden da også Den Fede med rap-partneren Jonny Hefty i mellemtiden.
 
Yeah, 'Hamrer Løs', 'Vask Dine Hænder', 'Gamle Dreng', 'Kom Igen' – der er jo næsten hits nok til en omgang Toppen Af Poppen.
 
Jahudi er rigtig rapper rap.
Kringlet ordgøgl, højpandede dumheder og subjektive sandheder.
 
Pladens beats er kogt og krydret af DJ Static & hans legekammerat Absalon der sammen har vævet et lydtæppe mere flyvende end Hodja fra Pjort.
 
Og resultatet er unikt.
Noget for sig selv – og heldigvis også noget for alle andre.
 
Jahudi kommer omkring livets helt store spørgsmål som: ”hvem har taget min lighter”, ”hvorfor synes damen at troldegrene og puder pynter mere i stuen end min nunchaku-samling” eller ”hvordan kan folk dog tro at de kan dyppe samme snack i dipskålen flere gange uden at jeg går full retard dommedag på dem” - du ved, de ting der optager os alle...
 
Så tag et trip på Jahudilihut-futtoget, det er en allerhelvedes anderledes tur i selskab med Jøden og hans venner, Jonny Hefty, Lau (Bogfinkevej) og LillePis (BliGlad) samt scratch og samples fra vores fælles sangskat.
 
 
Albummet Jahudi udkommer digitalt den 2. oktober og på LP den 16. oktober - og den er naturligvis produceret af Dj Static. Tjek lige videoen til den aktuelle single 'Gør min ting' lige her
 
Trackliste
1. Aldrig Helt Væk    
2. Udknast feat. Lau
3. Tjek Dit Ur feat. Dj Static
4. Gør Min Ting        
5. Det Er Slut Nu feat. LillePis
6. Kylling feat. Jonny Hefty
7. Lighertyv feat. LillePis
8. Hva' Fan' I Helved'
9. DobbeltDipper feat. LillePis
10. KawDaw feat. Dj Static

 
Tim Schikan