The Smile annoncerer nyt album – Cutouts er ude d. 4/10
The Smile annoncerer i dag albummet Cutouts, der udkommer den 4. oktober på XL Recordings / Playground Music. To sange fra albummet,’Foreign Spies’ og ’Zero Sum’, udkommer i dag i forbindelse med annonceringen. ’Zero Sum’ kommer med en tilhørende musikvideo, instrueret af Weirdcore, der kan ses her.
Trioen – Thom Yorke, Jonny Greenwood og Tom Skinner – debuterede flere af sangene fra Cutouts under deres UK-turné i marts. Cutouts er bandets tredje album og albummet indeholder 10 nye sange (også selvom bandet har formået at skabe en del forvirring ved at navngive albummet Cutouts), produceret af Sam Petts-Davies, og følger op på bandets tidligere album Wall of Eyes fra januar i år samt A Light For Attracting Attention. Det kommende album er indspillet i Oxford og Abbey Road Studios i samme periode som albummet Wall Of Eyes. Cutouts indeholder strygerarrangementer fra London Contemporary Orchestra og artworket er malet under indspilningsperioden af Stanley Donwood og Thom Yorke.
Cutouts er anden albumudgivelse fra The Smile på mindre end et år, og i januar placerede Wall Of Eyessig som #3 på de britiske hitlister og modtog stor ros som ’Album of the Year so far’ hos både Pitchfork, The Needle Drop, Consequence, Brooklyn Vegan, Treblezine og Spin.