The Midnight annoncerer nyt album – Heroes er ude d. 9. september

 

Det Atlanta-baserede band The Midnight annoncerer i dag albummet Heroes, der udkommer d. 9. september på Counter Records / Playground Music.

Med annonceringen udgiver de singlen ’Heartbeat,’ en opildnende, elektrificerende sang, som sætter tonen an for det nye album. Lyt til singlen her.
 
Heroes blev skrevet under lockdown af The Midnight medlemmerne Tyler Lyle og danske Tim McEwan, og repræsenterer et klart lydmæssigt skift for duoen, der også har udvidet deres lineup med 3 ekstra musikere: Lelia Broussard på bas, Royce Whittaker på guitar og Justin Klunk på saxofon og synth. Albummet er produceret af McEwan og mixet af Ingmar Carlson (Tate McCrae, Disclosure, Carly Rae Jepsen).

Heroes er det sidste album i en triologi, der startede med 2018-albummet Kids, som opnåede #1 på Billboard Dance/Electronic Chart, og blev efterfulgt af Monsters fra 2020.
 
“For me, Kids is self-knowledge, Monsters is self-love, and then Heroes is empathy. I got into depth psychology and this idea of etiology, the way a human forms. The world doesn't get better but we do. We grow into ourselves. We grow into our voice,” fortæller Lyle.  

Selvom de har taget et stort skridt fremad på Heroes, besidder duoens musik stadig den dramatiske og nostalgiske lyd, som de har været kendt for siden deres debut Days of Thunder fra 2014. Albummet afspejler også den selvtillid de har fået i deres sangskrivning, som delvist skyldes deres udvidede band-lineup.
 
Heroes trackliste:
1. Golden Gate 
2. Brooklyn. Friday. Love.
3. Heartbeat
4. A Place of Her Own
5. Heroes 
6. Heart Worth Breaking
7. Loved by You
8. Aerostar
9. Change Your Heart or Die 
10. Avalanche
11. Souvenir
12. Photograph
13. Energy Never Dies, It Just Transforms
 

The Midnight Online
Instagram | TikTok | Facebook | Twitter | YouTube | Bandcamp

 
Julier Bugge