isaac-page.jpg

Isaac

Isaac er en 24-årig ung rapper/sanger, der er vokset op på Amager, med musik flydende i blodet. Rytmen i Isaacs vokal er klart inspireret af rappen, men klangen i hans stemme er blød og flyder i ét med de tracks han problemfrit lægger sig over. Han er inspireret af sjælen fra Florida-scenen, melodierne og melankolien er hentet straight out of Toronto og alt sammen leveres med et glimt i øjet a la Benal, der tilsammen skaber en symbiose af originalitet og øjeblikkeligt kræver din opmærksomhed.

Han har, igennem sin rejse for at nå til at kunne lave og skrive den musik han gør i dag mødt mange udfordringer, og det var her musikken blev en sluse for hans frustration, og et output for når hverdagen blev for meget. Han er interesseret i, at folk kan relatere til hans musik og tekster, og vil derfor gerne skrive jordnært og i et sprog, der er til at forstå.