Sys_Bjerre_IMG_2104.jpg

Sys Bjerre

Sys Bjerre er kendt for sange som Malene, Kegle, Alle Mine Veninder, Kære Farmor, Sku’ Ha’ Gået Hjem og Hey Vanessa.  

Hun er ikke særlig kendt for Tættere På Stjernerne, Jumbojet, Åbent Hjerte, Fædrelandssang og Dag Følger Nat, men dem er der alligevel mange mennesker der kender og holder meget af, og Sys spiller flittigt så mange sange hun kan nå, ved hver koncert, for hun ikke nærig med den slags. 

Selvom Sys er blevet ældre og mindre hidsig, som det så ofte sker når tiden får lov at gå, er musikken fulgt med hende, og har ligeledes ændret form og udtryk. De seneste fem år har Sys primært brugt på at skrive salmer, fællessange og andet, ikke-kommerciel musik.  

Hun har også skrevet musik til teaterstykker, haft et rockband som næsten vandt Karrierekanonen og derefter straks gik i opløsning. Hun har skrevet til og med, andre kunstnere, og så har hun været med i Melodi Grand Prix engang (det var i 2020)

Hun har meget på hjerte, og som altid; hjertet på ærmet. Og gamle som nye lyttere kan glæde sig til at opleve endnu mere Sys, når hun i 2020/2021 vender tilbage til sin gamle legeplads i musikbranchen, Playground Music. 

Humoren har hun i behold, men den ironiske distance har hun lagt bag sig. Og musikalsk set bevæger Sys sig nu ind på en ny bane, hvor nærvær, fortrolighed og kammeratskab spiller lige så vigtige roller, som de nøje udvalgte instrumenter. 

Vi her på Playground er glade for at byde Sys velkommen hjem.