CODY vender tilbage med ny musik efter fem års pause
Det danske indierockband CODY vender tilbage med ny musik. Fem år efter udgivelsen af deres sidste album Win Some, der af flere førende medier blev udråbt som bandets foreløbige mesterværk, udgiver bandet nu singlen ’Wish We Were Closer’, der handler om det komplekse forhold mellem en søn og en forælder.
"I mit voksne liv har jeg oplevet, hvordan tætte relationer bliver udfordret og til sidst brister. Jeg har oplevet, hvordan principper og idealer bliver tegnet hårdere og hårdere op samtidig med, at blodsbåndet og kærligheden bliver tyndere, og hvor vi til alle sider klamrer os til vores nyfundne sandhed. I Wish We Were Closer handler netop om det, og et ønske om at kunne vende tilbage til noget, som engang var, og som føltes større - noget som føltes som kærlighed. The blood that runs in me runs in you, how much does it mean?” - Kaspar Kaae
Den mørke, langsomme og stemningsfulde produktion lægger en rumlende bund under fontmand Kaspar Kaae, der med sin vokal her afsøger et helt nyt register.
Lyt til 'Wish We Were Closer' her.
CODY:
Kaspar Kaae: Vocals
Line Felding: Cello and vocals
Frederik Thybo: Violin
David Fjelstrup: Guitar and vocals
Rasmus Todbjerg: Bass, Keys and guitars
Asker Bjørk: Drums
CODY Diskografi:
Cody (2009) ep
Songs (2009)
Under the Pillow, Under the Elms (2011) ep
Fractures (2012)
Windshield (2014)
I'll Ride With You (2016)
Win Some (2020)