Figurines udsender singlen ’Time Will Tell’, løftet fra indspilningen af gennembrudsalbummet Skeleton, der i år har 20-års jubilæum

 

I april markerer bandet Figurines, med Christian Hjelm i front, 20-års jubilæet for gennembrudsalbummet Skeleton. I den forbindelse spiller bandet i det originale line-up fra 2005, bl.a. seks koncerter på Hotel Cecil i København, hvor de fremfører sange fra albummet.

Koncerterne bliver gruppens første siden 2011. Da albummet udkom i 2005 , var det uden indspilningen af ’Time Will Tell’, der ellers havde en prominent plads til bandets koncerter.  Det udkommer nu digitalt den 14. marts, samt på en speciel 7” single, der udkommer den 12. april i forbindelse med den årlige Record Store Day. Her vil Skeleton også blive genudsendt på vinyl.

Lyt til ’Time Will Tell’ her.

I 2005 sparkede danske Figurines døren ind på den internationale scene med albummet Skeleton. Udgivelsen modtog stor ros fra toneangivende medier som Pitchfork, New York Times og Rolling Stone, mens også Soundvenue, Information og Gaffa hyldede bandet herhjemme for deres sprudlende indierock.

Efter udgivelsen af Skeleton på det danske pladeselskab Morningside Records, drog Figurines igennem en årrække på omfattende internationale turnéer gennem Europa og USA. Gruppen spillede desuden på Roskilde Festival, og har siden udgivet to album: When The Deer Wore Blue (2007) og Figurines (2011).

 
Julier Bugge