Daughter annoncerer nyt album – Stereo Mind Game ude d. 7/4
Daughter vender i dag tilbage med annonceringen af deres første nye studiealbum i syv år. Stereo Mind Game er et nyt kapitel for Daughter. Albummet udkommer d. 7. april 2023 på 4AD / Playground Music. Det er bandets tredje album, der følger op på Not to Disappear (2016) og soundtracket Music from Before the Storm (2017). Efter at have brugt mere end et årti på at skildre mørke følelser, kan trioen, bestående af Elena Tonra, Igor Haefeli og Remi Auilella, præsentere deres mest optimistiske album til dato. Albummets første single ’Be On Your Way’ er netop udkommet med en tilhørende video, lavet af Tiff Pritchett.
Sangen er en længselsfuld, men ukuelig sang om en vedvarende forbindelse, der også er udefinerbar. Den romantiske figur Tonra adresserer i sangen, er en person hun mødte i Californien mens bandets skrev albummet. De to delte en signifikant forbindelse, men hun vidste at Atlanterhavet kom imellem dem. Videoen til ’Be On Your Way’ vækker minder med en række billeder af smukke, forbigående øjeblikke. Se videoen her.
Forbindelse og afbrydelse er det gennemgående tema for Stereo Mind Games tolv nye sange. I de mellemliggende år, siden det Ivor Novello-nominerede Music from Before the Storm fra 2017, er bandet flyttet fra deres base i London – Aguilella er flyttet til Portland, Oregon, Haefeli til Bristol England – og her har de brugt tid på deres egne projekter (inklusiv Tonras debut soloalbum under kunstnernavnet Ex:Re i 2018). Men til trods for den fysiske distance mellem dem, har Daughter forsat mødtes og skrevet sammen.
Stereo Mind Game er skrevet og indspillet på flere forskellige locations, blandt andet Devon, Bristol og London i England samt San Diego, Californien, Vancouver og Washington.
For første gang står Tonras stemme ikke alene. Haefeli har lagt vokal på ’Future Lover’ og ’Swim Back’, og på ’Neptune’ medvirker et helt kor. Stemme-notater fra venner og familie kan høres på ’Wish I Could Cross The Sea’ og ’(Missed Calls)’. Det London-bosatte strygeorkester 12 Ensemble medvirker på hele albummet, med orkestrering af Josephine Stephenson. En messing-kvartet bringer varmen frem på ’Neptune’ og ’To Rage’.
Mens Daughters tidligere arbejde har fundet styrke i følelsesmæssig ærlighed, byder Stereo Mind Gamede modsatte følelser velkommen. “It’s about not working in absolutes,” siger Haefeli.
Stereo Mind Game Tracklisting
1. Intro
2. Be On Your Way
3. Party
4. Dandelion
5. Neptune
6. Swim Back
7. Junkmail
8. Future Lover
9. (Missed Calls)
10. Isolation
11. To Rage
12. Wish I Could Cross The Sea