Georgia er tilbage med albummet Euphoric d. 28/7

 

I dag vender Georgia tilbage med nye, fede toner – og med annonceringen af sit nye album Euphoric, der udkommer d. 28. juli 2023 på Domino / Playground Music. Albummet er co-produceret af Rostam (Haim, Carly Rae Jepsen, Clairo). Dette markerer desuden første gang, at Georgia har samarbejdet med en anden producer på sit eget materiale. Resultatet er blevet hendes stærke, tredje album, der indeholder ti nye sange. Sange, som vibrerer med masser og helt ny energi.
 
Euphoric følger op på Georgias seneste, anmelderroste album Seeking Thrills – et album, der for alvor cementerede hende som en af Englands fineste producers og sangskrivere. Siden da har Georgia samarbejdet med artister som Mura Masa, Gorillaz, Shygirl, Baby Tate, Dan Carey og David Jackson, og senest har hun skrevet med Olly Alexander fra Years and Years samt på Shania Twains #1 album Queen Of Me. Inspirationen fra alle disse forskellige oplevelser, og mødet med forskellige artister, kan høres på Euphoric.
 
Sammen med dagens nyhed udgiver Georgia sin første single fra albummet. ’It’s Euphoric’ kommer med en tilhørende video, instrueret af Fa & Fon. ’It’s Euphoric’ er første sang Rostam og Georgia skrev sammen, og den har sat tonen for albummets farverige lydlandskab.
 
Se videoen til ’It’s Euphoric’ her
 
Efter at have skrevet sine seneste to albums inden for en tre meters radius af sit soveværelse, har det været vigtigt for Georgia at finde nye fysiske og emotionelle rammer at skrive i:
“I wanted an adventure! Being a self-produced musician, it’s easy to get stuck on one thing or in one place.”
 
Skæbnen ville, at den anerkendte producer Rostam skrev en DM til Georgia efter at have hørt hende på Mura Masas ’Love Like We’re Dancing’, og ikke længe efter det, sad Georgia på et fly til Los Angeles.
 
Efter ti år som sin egen samarbejdspartner, har en stor del af sangskrivningsprocessen også været, at lære at give slip på kontrollen. Og for Georgia er dette album en overgivelse “To my issues, to my past, to my flaws and to the healing process”, og gennem det har hun været i stand til at guide sig selv ind i en ny form for ubegrænset musikalsk befrielse.
 
På Euphoric træder Georgia frem fra indspilningspulten og etablerer sig selv som en unik popartist. Det er lyden af levet liv og at leve i nuet, frem for at flygte fra det.
 
Trackliste:
1. It’s Euphoric
2. Give It Up For Love
3. Some Things You’ll Never Know
4. Mountain Song
5. All Night
6. Live Like We’re Dancing Part II
7. The Dream
8. Keep On
9. Friends Will Never Let You Go
10. So What
 

Georgia online:
Website | Twitter | Instagram | Facebook | TikTok

 
Julier Bugge