Low annoncerer nyt album - Hey What udkommer d. 10/09

 
176bd4ee-0832-00cb-cd56-f89f0e2cdc92.jpeg

Low har annonceret deres nye album Hey What som udkommer d. 10. September på Sub Pop / Playground Music, og deler i dag den nye single ’Days Like These’, som du kan høre her - og se den tilhørende musikvideo, der er instrueret af deres gode ven Karlos Rene Ayala.

Det fantastiske nye album fra Low er det trettende i rækken, siden de begyndte at lave musik i 1993. Albummet er desuden det tredje med produceren BJ Burton (Taylor Swift, Bon Iver, Eminem).

Hey What er første udgivelse siden det eminente album Double Negative fra 2018, som endte på adskillelige end-of-the-year lister hos bl.a. The Guardian, MOJO, NPR, Vulture og The Wire - og som fik den flotte førsteplads på Uncuts liste.

På albummet har gruppen fokuseret på deres håndværk og holdt fast i deres tro på, at man kan finde nye måder at udtrykke både uoverensstemmelsen og glæden ved at være i live, ved at gøre eksistensens dualitet til salmer, som vi kan dele og synge med på.

Det har de gjort på albummets ti sange, der alle er bygget op omkring deres eget ubestridelige hook, og turbolades af de levende teksturer der omgiver dem, med lag af forvringet lyd der bygger op, nedbryder, er kolossalt og derefter tilbageholdt. Hvor de smukke, familiære harmonier fra Alan Sparhawk og Mimi Parker bryder igennem kaosset som en redningsflåde.

Du kan desuden opleve Low i Voxhall, Aarhus d. 6. maj 2022 + i Vega, København d. 7. maj 2022.

Hey What trackliste
1. White Horses.
2. I can Wait
3. All Night
4. Disappearing
5. Hey
6. Days Like These
7. There’s a Comma After Still
8. Don’t Walk Away
9. More
10. The Price You Pay (It Must Be Wearing Off)


For yderligere information kontakt venligst Søren Falk Madsen, madsen@playgroundmusic.com

 
Trine Lysholt