Marlon Williams annoncerer sit tredje soloalbum – My Boy er ude d. 9. september

 

I dag annoncerer den New Zealand baserede singer-songwriter Marlon Williams sit tredje soloalbum My Boy, der udkommer d. 9. september på Dead Oceans.

Lyt til anden single fra albummet ‘Thinking of Nina’ og se den tilhørende musikvideo her. Musikvideoen er instrueret af Sports Team og er inspireret af spion-dramaet The Americans og glimter af 80’er noir.

Da pandemien satte en stopper for at rejse, fandt Williams sin base hjemme i New Zealand, hvor trykket fra hans seneste turné for 2018-albummet Make Way For Love kunne aftage og han begyndte at udforske nye veje i kølvandet af turnéen. Han tog igen kontakt til familie og venner, sluttede sig til et basketball hold, og vendte tilbage til hans studie i kultur og sprog om Maori - det indfødte polynesiske folk fra New Zealand. 
 
Nye demoer og lyriske temaer begyndte så småt at komme frem. Sange om identitet og eskapisme, stammekultur og knudrede familietræer, og overvejelser om maskulinitet og parforholdets roller. 

På My Boy ser vi Williams bryde frem som en ny artist. Væk er den højtidelige, country-crooner med fløjlsstemmen – og frem kommer et mere legende og formskiftende væsen. Williams har også skiftet ud i sine regulære samarbejdspartnere, og i stedet for at indspille albummet med bandet The Yarra Benders, har han bl.a. arbejdet sammen med Mark ‘Merk’ Perkins, Tom Healy (Tiny Ruins, The Chills) og et helt nyt hold af musikere.

Marlon Williams startede sin musikalske karriere i 2011 som forsanger i bandet The Unfaithful Ways og ved at udgive musik med Delaney Davidson. Senere har han udgivet albummet Plastic Bouquet med Kacy and Clayton, sunget med bl.a. Lorde og Florence Welch, og indspillet duetter med Courtney Barnett, Paul Kelly og Yo-Yo Ma. Derudover har han de seneste par år også skabt en solid skuespillerkarriere, hvor han har haft roller i film som Lone Wolf og The Beautiful Lie, samt i Netflix-serien Sweet Tooth

My Boy trackliste
1. My Boy
2. Easy Does It
3. River Rival
4. My Heart The Wormhole
5. Princes Walk
6. Don’t Go Back
7. Soft Boys Make The Grade
8. Thinking Of Nina
9. Morning Crystals
10. Trips
11. Promises

Marlon Williams Online
Instagram | Bandcamp | Facebook | Twitter

 
Julier Bugge