Kå udgiver debut-EP i dag - ”Jeg laver musik, som taler til følelserne”

Kå er et friskt pust på den danske rap scene og rammer et tidspunkt, hvor eftertænksom rap dominerer især amerikansk hip hop lige nu. Han har store ambitioner om at bidrage med et nyt spin på, hvordan rap kan lyde i dag - han lever for at lave sin musik og det kan høres. Han skiller sig ud fra mængden og følger ikke nødvendigvis en særlig trend. Han er tro mod sin instinkter, hvor fokus er at bruge musikken som et outlet for sine følelser og liv. Han bryder med traditionelle, basale normer og familiemønstre, hvor man ikke taler om følelser, men bare følger strømmen. 
Rapperen Kå er født og opvokset i Danmark til en engelsk mor og en indisk far. Han begyndte sin musikalske rejse i 2011 som rapper under navnet Kay, hvor han var en del af grime-kollektivet Udkanten, der ud over ham bestod af Larry og Aestethic (Emil Kruse). Senere hen blev navnet Kay udskiftet til Kå og en mere melodisk tilgang til hip hop fulgte med.  
 
I dag er han aktuel med debut-ep’en Skybrud. Om udgivelsen siger Kå:
”’Skybrud’ handler om at gå fra at være en ung knægt til en ung mand. At finde sin plads i verdenen kan være svært, og resultatet har været, at jeg har været lidt ved siden af mig selv og følt, at jeg har fløjet på skyer uden en egentlig retning - jeg har været konfliktsky. Med ep’en får jeg endelig modet til at sige nogen af de ting, som jeg gerne har ville sige længe og derfor har jeg valgt at kalde projektet ’Skybrud’. Min ep er et resultat af musik jeg har lavet henover de sidste 2-3 år, og som jeg føler, er klar til at se dagens lys.
 
Kå besidder en helt unik og umiddelbar evne til at skabe værker, som omfavner et lyrisk univers, der netop går imod strømmen, og som appellerer til følelserne. Produktionerne er en sammensmeltning af lyden fra 90’ernes og nutidens hip hop og essensen af Kå og Skybrud er drømmende produktioner, stærke tekster, ørehængende omkvæd og melodisk rap.
 
Lyt til Skybrud HER.

Udover at lave musik til sig selv, så producerer Kå bl.a. også for Emil Kruse og har været feature på de to udgivne Emil Kruse ep’er, herunder sangen ’Alt For Længe’ der var et stort hit på P3. I 2017 fik Kå en finaleplads i DR’s Karrierekanonen med nummeret ’Være Sådan Her’, der også blev Ugens Kanon.
 
Skybrud har Kå været i studiet med Es (produceret for L.O.C, Marwan, Per Vers, m.m.)
 
Han har spillet support for De Danske Hyrder og har en kommende support-tour linet op for Emil Kruse. Kå spiller desuden også headliner på Ideal Bar d. 25/4 i forbindelse med Skybrud ep-udgivelsen.
 
TOUR
Emil Kruse (support)
11. april        TRAIN
12. april        GIMLE
13. april        VEGA
18. april        BYGNINGEN - VEJLE
20. april        SKRÅEN
 
Kå (headliner)
25. april        IDEAL BAR
 
FAKTA

  • Fulde navn Kailash William Chatterjee
  • 26 år og opvokset i København
  • Begyndte sit musikalske eventyr som 18-årig og var en del af grime-kollektivet Udkanten
  • Var finalist i Karrierekanonen i 2017
  • Skriver og producerer selv
  • Producer for bl.a. for Emil Kruse
  • Live support for Emil Kruse og De Danske Hyrder i foråret 2019
  • Skybrud udkommer i dag den 12. april
  • Headliner på Ideal Bar d. 25. april
Uncategorized, Alleadmin