Kaspar Kaae er klar med sin anden, personlige single fra sit kommende soloalbum
Vend Dig er nyt singleudspil fra Kaspar Kaaes kommende danske soloalbum "Jeg Begyndte At Gå". Et album, der handler om at miste og om at blive slået omkuld og rejse sig igen. Vend Dig udkommer i dag, fredag den 2. februar 2018 og følger op på 1. singlen (af samme navn som albummet), Jeg Begyndte At Gå.
Mens førstesinglen, Jeg Begyndte At Gå, var en fabuleren over den transition, der findes fra det barnligt uvidende og ind i det selvbevidste, voksne liv, beskriver Kaspar Kaae Vend Dig som en del ad den videre færden i livet:
”Vend Vend Dig er en sang, der omhandler erkendelsen af at vejen ender blindt, og at et kærlighedsforhold er forbi. Men den handler også om, at vejen ud af sorgen oven på tabet er en cirkelbevægelse, der gentager sig igen og igen og igen. Her går sorg, håb og benægtelse hånd i hånd. Så selv når vi forsøger at gøre os fri af fortiden og fæstne blikket på det, der venter forude, så opstår der altid situationer og øjeblikke, hvor alle de smertefulde og dårlige minder fordufter, og hvor ønsket om at vende om, at vende tilbage er stærkest.”
Lyt til Vend Dig HER.
Kaspar Kaae holder releasekoncert for albummet på Hotel Cecil den 11/5.