Lost in A Moment - ny single fra Rasmus Walter

At skifte fra at synge på engelsk med sit band til at synge på dansk som solist – hvorefter man igen begynder at synge på engelsk, men nu som solist – ja der skal man nok holde tungen lige i munden – og have dedikerede fans.
I starten af 2011, på bagkanten af fire album med Grand Avenue, begyndte Rasmus Walter at skrive sange på dansk fordi brormand Anders Walter skulle bruge musik til sin film. Nu, syv år senere, er situationen den samme, men med omvendt fortegn. Anders skulle bruge en sang på engelsk til sin Hollywood debut ”I Kill Giants”. Og efter succes med fire album på dansk var Rasmus Walter også klar til at skifte spor. Det blev til sangen ”Something So Strong”, der kan høres herunder, ​og i maj 2018 udsendte Rasmus Walter så singlen ”Heart of Stone”. Det viste sig heldigvis at meningsdannere og fans ikke var flygtet skrigende bort. Godt 4 millioner streams har singlen samlet og det er tid til en ny smagsprøve på engelsk.

''Lost In The Moment” handler om at eksistere i nuet og om at give sig hen til de små momenter af lykke vi alle oplever en gang i mellem, men som vi desværre alt for ofte hurtigt skøjter hen over.'' - Det er den første sang jeg har turdet udgive, som har en "shuffle" feeling. Det er en ''farlig stilart'', der, hvis man ikke passer godt på, kan blive sådan lidt sørøveragtig. Jeg synes dog, at jeg er sluppet godt uden om piraterne, griner Rasmus Walter. 
 
INFO
Rasmus Walter har udgivet fire album med sit band Grand Avenue og fire album på dansk som solist. I 2018 udkom single ”Heart of Stone”, der var lyden af Rasmus Walter tilbage på engelsk – men nu som solist. Den 19. oktober udkommer der nye single ”Lost In A Moment”, samt et andet nyt nummer, "Kingdom", begge forgængere for et nyt engelsksproget album der udkommer i foråret 2019.
 
Lyt til Lost in A Moment her.
 
Lyt til Kingdom her.
 
Rasmus Walter drager på tour i oktober/november – hvor de nye sange også vil blive spillet:
25/10 Musikhus, Esbjerg
26/10 Ny Teater, Horsens
27/10 Godset, Kolding
01/11 Musikteater, Holstebro,
02/11 Musikkens Hus, Aalborg
03/11 Musikhus, Aarhus
08/11 Stars, Vordingborg
09/11 Elværket, Holbæk
10/11 Store Vega, København
14/11 Skive Theater, Skive
15/11 Musikteater, Viborg
16/11 Fermaten, Herning
17/11 Musikteater, Vejle
22/11 Kulturhus, Svendborg
23/11 Posten, Odense
24/11 Gimle, Roskilde
Rasmus Walter socials
Facebook I Instagram I Website 
Uncategorized, Alleadmin