Romy melder klar med debut soloalbum – Mid Air ude d. 8/9

 

I dag kan Romy dele detaljer om sit kommende – og ret længeventede - debut soloalbum. Den engelske sanger, sangskriver og DJ, der har udgivet tre anmelderroste albums med sit band The xx, er klar med sit soloalbum Mid Air d. 8. september på young / Playground Music.
 
Mid Air er et album om fejre sig selv og livet - og at have et fristed på dansegulvet. Samtidig håndterer albummet emner som kærlighed, sorg, forhold, identitet og seksualitet, og er et kærlighedsbrev eller kærlighedserklæring til de queerklubber, hvor Romy har fundet et fællesskab og tilknytning. Det er også en form for komme-ud-af-skabet album. Selvom dette skete for længe siden i Romys eget liv, ser hun det som en håndsrækning til andre i samme situation – og en håndsrækning til at komme gennem sorg og hjertesorger for at opnå euforien.
 
På Mid Air arbejder Romy sammen med producerne Fred again.. og Stuart Price, såvel som bandkammeraten og vennen Jamie xx. Albummet er den perfekte indkapsling af en lyd Romy beskriver som ”emotional music to dance to”. Det er lyden af at ”samle” forskellige former for dansegulve igennem følelser som eufori, eskapisme, tristhed og melankoli.  
 
For at fejre albumnyheden, udgiver Romy sin nye single ’Loveher’, der er produceret af Fred again… Det er et vigtigt track for Romy. Det er både albummets åbner og den første sang hun skrev til albummet. Romy og Fred mødte oprindeligt hinanden for at skrive sange til andre, men deres venskab og musikalske forbindelse blev hurtigt så stærkt, at de begyndte at arbejde på nye ting sammen. Efter at have skrevet ’Loveher’, en popsang om at blive forelsket i en kvinde, “Fred asked me, who could this be for?” forklarer Romy “and I tentatively said… ‘maybe me?’”.  Det blev startskuddet for Mid Air. Og samtidig begyndelsen på en stolt og positiv queer love story.
 
Lyt til ’Loveher’ her.
 
Trackliste
1. Loveher
2. Weightless
3. The Sea
4. One Last Try
5. DMC
6. Strong ft. Fred Again..
7. Twice
8. Did I
9. Mid Air ft. Beverly Glenn-Copeland
10. Enjoy Your Life
11. She’s on My Mind
 

Romy
OFFICIAL SITE I INSTAGRAM I TWITTER I TIKTOK

 
Julier Bugge