Sebastian annoncerer nyt album Hjertedanser – ude d. 28. april

 

Det kommer fra hjertet. 
Hjerteblod. 
Lad hjertet styre. 
Hvad hjertet er fuldt af. 
Følg dit hjerte. 
Hjerteløst. 
Hjertesorg. 
Ensomme hjerte.

Vi kender alle udtrykkene om kærlighed og smerte og alle de andre der allerede ligger - ja, vort hjerte nærmest. Sebastian introducerer på titelsangen til sit kommende album - af samme navn - et nyt ord:

HJERTEDANSER

Sebastian har altid bestræbt sig på at stå midt i tiden. Sjældent bagud skuende og altid i øjenhøjde med sit store, brede publikum, som både vil det gamle - men også er indstillet på at blive udfordret med ny musik: det svære, det sjove, det abstrakte og ikke mindst kærligheden og eventyret, indimellem det helt jordnære. Albummet HJERTEDANSER indeholder alt dette.

Det er Sebastians 34. studiealbum (live album og opsamlinger ikke medregnet) med egen musik og helt overvejende egne tekster (se den komplette liste i bunden). 

Det oplagte spørgsmål kunne nemt være ”hvordan kan du blive ved” og svaret ligeså naturligt fra Sebastian vil være, ”hvordan kan jeg lade vær’”.

HJERTEDANSER er produceret af Sebastian og teknik af Louise Nipper i Soundscape studiet. Det meste af albummet er indspillet med det nu ganske sammentømrede band kendt fra den seneste Sebastian Band turné; Nils Henriksen, Perry Stenbäck, Klaus Menzer, Peter Dencker, Henrik “SP” Povlsen, Anne Seier og Gry Harrit.

Til oktober drager Sebastian på tour sammen med bandet og besøger 15 spillesteder i hele Danmark – se hele listen her.

————————————
TRACKLISTE - HJERTEDANSER

1. EKSPERTERNES EKSPERT EKSPERT
2. HJERTEDANSER
3. LILLE LYS
4. LIVET PASSERER
5. BOSSA EKSPERTEN
6. DET DER MANGLER
7. PEACE & LOVE
8. MARIUPOL
9. SEJRE OG NEDERLAG
10. DET FINESTE 
bonus:
11. KLIMAKOEN - Mars ekspeditionen (Live)

————————————
SEBASTIAN ORIGINAL ALBUMS

1971  THE GODDESS
1972  DEN STORE FLUGT
1973  OVER HAVET UNDER HIMLEN
1974  BLØD LYKKE 
1975  GØGLEREN ,ANTON&DE ANDRE
1976  MÅSKE KU VI
1977  ULVEHØJEN
1978  IKKE ALENE DANMARK
1979 TIDERNE SKIFTER
1979  CIRKUS FANTASTICA
1980  NATTERGALEN
1981  STJERNE TIL STØV
1983  80´ERNES BOHEME
1984 TUSIND OG EN NAT
1986 SKATTEØEN
1987 PÅ VULKANER
1988 DET GODE MENNESKE FRA SEZUAN
1989 ET EVENTYR
1990 MIRAKLERNES TID
1991 RONJA RØVERDATTER
1992  GØNGEHØVDINGEN
1993  CYRANO
1994  ALADDIN
1996  HANS CHRISTIAN ANDERSEN
1998  PIPPI
2002 KLOKKEREN FRA NOTRE DAME
2007 RARITETER
2O11 ØJEBLIKKETS MESTER
2012  I DANMARK ER JEG FØDT
2015 HODJA FRA PJORT SANGENE
2017 SANGE TIL DRØMMESCENARIET
2019 HUN NÅEDE AT KLAPPE HUNDEN
2021 TIDLØS ERINDRING
2023 HJERTEDANSER

 
Julier Bugge