Trentemøller udgiver nyt album – Dreamweaver er ude nu

 

I maj blev lytterne præsenteret for Trentemøllers første nye musik siden 2022. Singlen ’A Different Light’, som er en rørende, næsten folk-agtig sang med islandske Disa på vokal. Denne single var dermed forløberen for et nyt album, Dreamweaver, der udkommer i dag, fredag den 13. september.

Lyt til Dreamweaver her.

Albummet indeholder 10 numre, der viser Trentemøllers musikalske alsidighed og sikre tæft for sangskrivning. Disa, der har været med på Trentemøllers rejse siden Memoria-turnéen, synger på alle vokalnumrene på pladen. Bortset fra ’Dreamweavers’, som har tekst af Disa, er al musik og tekst skrevet af Trentemøller. Disa har tidligere imponeret publikum med sine fortolkninger af Trentemøllers bagkatalog og bidrog også til to singler i 2022: ’Into The Silence’ og coverversionen af The Raveonettes’ ’Cops On Our Tail’.

Albummet åbner med den akustiske ’A Different Light’, som er kendetegnet ved Trentemøllers signaturstil: leg med kontraster og skygger, en blanding af nordisk kulde og varme, men først og fremmest en stærk melodi og tekst. Den leder videre til ’Nightfall’, der med sin dragende vokal og længselsfulde guitarer skaber en hypnotisk stemning. Det tredje nummer, ’Dreamweavers’, introduceres med søgende synth akkorder, der lidt føles som at finde den rette frekvens på en radio, indtil musikken pludselig eksploderer i et episk crescendo med en stærk hookline.

Albummet går derefter ind i en mere intens fase med ’I Give My Tears’, som med sin dybe baslinje og store guitar- og synthflader skaber et kraftfuldt lydunivers med Disa’s spøgelses vokal i front. ’Behind My Eyes’ er et af de mest energiske numre på albummet og er en kraftfuld og melodisk støjrock-oplevelse.

Herefter følger de mere drømmende og intime ’Hollow’ og ’Empty Beaches’, hvorefter intensiteten igen stiger med ’In A Storm’, før albummet afsluttes med de stemningsfulde og dragende ’Winter’s Ghost’ og ’Closure’. Disse afsluttende numre binder albummet sammen på en måde, der er karakteristisk for Trentemøller, men samtidig introducerer en stærkere psykedelisk dimension end tidligere udgivelser.

Dreamweaver bliver udgivet på Trentemøllers eget label, In My Room, og er en medrivende oplevelse, der for hver gennemlytning tager lytteren dybere og dybere ind i Trentemøllers personlige univers.
 
European Dreamweaver Tour 2024:
21/09 HAMBURG - Reeperbahn Festival
17/10 HELSINKI - Tavastia Club 
18/10 TALLINN - Helitehas 
19/10 RIGA - Palladium Riga 
20/10 VILNIUS - Loftas 
21/10 WARSAW - Palladium 
22/10 KRAKOW - Kwadrat. Students club 
23/10 PRAGUE - Roxy 
25/10 GOTHENBURG - Pustervik 
26/10 STOCKHOLM - Slaktkyrkan 
30/10 OSLO - Rockefeller Music Hall 
31/10 COPENHAGEN - Pumpehuset (SOLD OUT) 
01/11 COPENHAGEN - Pumpehuset (SOLD OUT)
02/11 COPENHAGEN - Pumpehuset (SOLD OUT) 
03/11 ISTANBUL - Zorlu Performing Arts Center 
(Istanbul on sale June 4.)
07/11 LAUSANNE - Les Docks 
08/11 MILAN - Alcatraz 
09/11 ROME - Auditorium Parco Della Musica 
11/11 BARCELONA - Sala Apolo 
12/11 MADRID - Sala Riviera 
13/11 GRAZ - Orpheum Graz 
14/11 MUNICH - Muffathalle 
15/11 BERLIN - Astra Kulturhaus 
16/11 COLOGNE - Essigfabrik 
17/11 LUXEMBOURG - Esch-sur-Alzette 
19/11 PARIS - Trabendo (SOLD OUT) 
20/11 BRUSSELS - AB / Ancienne Belgique (SOLD OUT) 
21/11 AMSTERDAM - Paradiso (SOLD OUT) 
22/11 LONDON - EartH (SOLD OUT) 
23/11 MAASTRICHT - Muziekgieterij
 

Trentemøller
Instagram I Facebook

 
Julier Bugge