The Libertines annoncerer 20-års jubilæumsudgave af debutalbummet Up The Bracket

 

For at fejre 20-året for udgivelsen af deres debutalbum Up The Bracket, annoncerer The Libertines udgivelsen af en 20-års jubilæumsversion i forskellige formater. Genudgivelsen udkommer d. 21. oktober 2022 på Rough Trade / Playground Music.

Udover en remaster af det originale album, produceret af Mick Jones (The Clash), indeholder Super Deluxe udgaven også en bonusvinyl med flere originale demoer, radio sessions og liveindspilninger samt en 60-siders bog med forord skrevet af Matt Wilkinson, nye interviews med bandet af Anthony Thornton og mange usete billeder og minder.

Up The Bracket udkom i sin tid som en vild tyr i en træt post-britpop porcelænsbutik og introducerede verden til The Libertines – en ny gruppe af bohemians fra London, hvis rockede lyd, røde militærtøj, anderledes poesi og ’live now pay never’-livsstil, hurtigt kom til at definere mange millenials.
Bandet består af blodbrødrene, og The Libertines’ egne Jagger/Richards, Peter Doherty og Carl Barat, samt den solide rytmegruppe John Hassall og Gary Powell.

Up The Bracket, der stadig bliver set som et af de bedste albums fra 00’erne, udkom oprindeligt på Rough Trade Records d. 21. oktober 2002. Albummet var med til inspirere genfødslen af guitarmusik, og har siden været inspiration for mange artister.

 
Julier Bugge